fbpx

TÅRNs nye single skaber en følelse af storslåethed, som kan få dig til at falde omkuld

Foto: Zuhal Kocan

Den nye single er både fortryllende og storslået og følger op på nummeret “Farver & Vandvid”, der udkom tidligere på året.

Intimitet og betagethed beskriver også meget godt den følelse, man får, når man hører TÅRNs nye single “omkuld”. Nummeret kommer forud for gruppens kommende EP og sætter mildest talt forventningerne til deres udgivelse ret højt.

Nummeret handler om kærlighed, hvilket er et emne, den kommende EP i øvrigt også centrerer omkring. Frontmand Erik Apollo har sagt følgende om tracket:

– “Omkuld” handler om at overgive sig til forelskelsen. Om at være der hvor man har balanceret på betagelsens line et stykke tid og beslutter sig for at tage chancen – springe ud i det, selvom man risikerer at slå sig.

Den 23. maj kan man opleve bandet live, når de går på scenen til Lillefredag i Tivoli. Hør “Omkuld” lige her:

Tags:
Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com