fbpx

Parcels er tilbage med videoen til det blide nummer “Tape”

Foto: Still fra “Tape”-video

De glædesfremkaldende australiere har netop sluppet videoen til den sommerlige “Tape”.

Det er altid en god ting at blive mindet om australske Parcels‘ eksistens, og det er udgivelsen af den nye video endnu et godt eksempel på.

Videoen akkompagnerer nummeret “Tape” fra deres selvbetitlede debutalbum, som i skrivende stund er blevet streamet mere end 75 millioner gange. Videoen er optaget i Chicago under gruppens udsolgte vinter-tour i Nordamerika, og liveoptagelserne stammer fra deres show i Chicago’s Lincoln Hall. Videoen kommer forud for deres første koncert på Coachella på lørdag.

Om videoen udtaler gruppen i en pressemeddelelse:

Vi ville gerne have en video, som talte ind i den energi, vi føler til vores koncerter. Det er en anden verden end pladen, det er en helt anden følelse, og det ville vi gerne give en smag på, siger de og fortsætter: Det er derfor, vi filmede live-scenen i one-take fra vores perspektiv på scenen med rigtige fans til showet! Vi kom på scenen med et ekstranummer den aften og forklarede publikum, at vi ville fange noget anderledes med kameraer. Det var nervepirrende, og vi kastede totalt meget publikum ud på dybt vand. Men det var en god overraskelse, alle reagerede med et smil, det var ‘a real buzz.’ En million tak til alle, der var til den koncert!

Hvis du ikke kender Parcels’ musik endnu, så er beskrivelsen ‘Beach Boys møder Chic, møder Steely Dan, møder elektroniske elementer, funk og pop’ (som pressemeddelelsen foreslår det) rimelig spot on. De er et festfyrværkeri live, og så overbevisende producere, at Daft Punk tidligere har tilbudt at arbejde med dem.

Læs også  PREMIERE: Livesession af "All The Other Boys" med Tobias Jensen

Du kan se videoen til “Tape” herunder. Den er instrueret af gruppens Creative Director Carmen Crommelin og præsenterer endnu engang karakteren Penelope, som har været gennemgående i det visuelle omkring albumkampagnen.

Vi interviewede sidste år guitarist, producer og sanger Jules Crommelin, som du kan læse resultatet af her, hvis du er mere nyesgerrig på gruppen.

Tags: