fbpx

Masasolo er endelig tilbage med ny musik

Foto: Andreas Haubjerg

Siden sit anmelderroste album fra 2017, har man ikke hørt meget fra den danske artist, der kun lige rørte på sig med musikvideoen til “Just as Real” i januar måned. Men nu er han endelig klar med ny musik i form af singlen “You Got That Something”.

Tilbage i januar måned meldte Masasolo sig endelig på banen igen, da han udgav en musikvideo til “Just as Real”. I den forbindelse kunne vi ikke andet end at håbe på, at det var tegn på ny musik, og nu får vi så endelig vores ønske opfyldt.

“You Got That Something” er fyldt med legende elementer, og med sin karakteristiske synth-lyd og distortede bas er Masasolo et virkelig godt bud på en dansk udgave af Tame Impala. Sangen handler om den betagelse, man let kan få af helt fremmede mennesker, når man falder over dem på Instagram og drømmer sig væk fra virkeligheden gennem billeder af perfekt mad og perfekte kroppe.

Den 23. maj spiller Masasolo på Musikcaféen i København, hvor han udover den nye single vil præsentere publikum for endnu mere ny musik – og vi glæder os!

Hør “You Got That Something” her:

Tags:
Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com