fbpx

Der er glittermania på Nasty Cherrys nye musikvideo til sangen “Win”

Foto: Tsarina Merrin

Den mystiske girl-group Nasty Cherry udgav sidste måned deres debutsingle “Win” og den følges nu op med en musikvideo i et overflod af glitter.

Opskriften på den perfekte karrierestart er at få en stor popstjerne som Charlie XCX til at promovere dig – det er i hvertfald hvad bandet Nasty Cherry har gjort. Siden starten af 2019 har bandet været enormt aktiv på Instagram og teaset deres nye musik. Mystikken blev dog opklaret sidste måned, da de kom med deres debutsingle “Win”. Med en god markedsføring og et par store stjernes støtte har bandet fået omtale i blandt andet The New York Times, GQ og Vice’s Noisey, og singlen har indtil videre over en halv million streams på Spotify.

De fire kvinder Chloe Chaidez (også kendt fra indie-bandet Kitten), Gabbriette Bechtel, Deborah Knox (tidligere trommeslager for Charli XCX) og Georgia Somary tager dig tilbage 80’er og 90’er-rocken, og kan nok bedst beskrives som 2019’s svar på The Runaways.

Det er ikke helt uden grund at Charlie XCX har promoveret bandet, for hun har nemlig været med til at instruere musikvideoen og signede sidste år gruppen til sit eget pladeselskab Vroom Vroom Recordings.

Musikvideoen har en glamourøs rock’n’roll æstetik, der både viser bandet i hvide skoleuniformer og sorte læderoutfits. Ligesom på nummerets lydbillede er der samme fandenivoldsk-stemning på den visuelle side. De svævende synthesizers i slutningen af sangen følges også godt i videoen, som kulminerer med de fire kvinders uhæmmede dansefest i guldglimtrende dragter.