fbpx

CYN smider en energibombe i form af singlen “Terrible Ideas”

Foto: Charlotte Rutherford

Sangerinden CYN har gang på gang vist præcis hvad hendes smukke stemme kan, og nu sætter hun gang i dansegulvet med sin seneste single.

Det er enhver aspirerendes kunstners drømme-scenarie at møde en kæmpestjerne, fortrylle dem med sin musik og straks blive signet – et skridt tættere på drømmen. Det er hvad der skete for Cynthia Nabozny, der ved et tilfældigt møde med Katy Perry slog benene væk under verdensstjernen, som straks signede hende til sit label UnSub Records under kunstnernavnet CYN.

Siden har hun udgivet en række solide og meget lovende popsingler, heriblandt den smukke popballade “I’ll Still Have Me”. Nu er hun ude med sit seneste udspil i form af singlen “Terrible Ideas”. Her er der skruet helt op for energien med et ørehængende beat, catchy omkvæd og tungt percussionspil. Om udgivelsen fortæller CYN selv:

– “Terrible Ideas” handler om at komme tæt på en anden person meget hurtigt, og at elske hvert sekund af det. Sangen lyder anderledes end noget andet jeg har udgivet, fordi jeg hele tiden bliver mere selvsikker og skriver sange om ting der er sande for mig i øjeblikket, både i  lyrikken og produktionen.

Tags:
Charlie Jagd
charliejagd@bandsoftomorrow.com