fbpx

Distortion Ø tilføjer 30 nye navne til programmet – blandt andet Simon Littauer, Bexey og IDK

Foto: Simon Littauer // PR

Distortion annoncerer 30 nye navne til musikprogrammet på Distortion Ø efter i går at have offentliggjort tre fremadstormende danske navne til gadefesten på Vesterbro.

Distortion har allerede annonceret imponerende navne til fredagens og lørdagens festligheder på Refshaleøen, blandt andet den amerikanske rapper og sanger 070 Shake og de danske kunstnere Bette, Josephin Bovién, First Hate, FLEXLIKEKEV og Soleima. Nu er den næste store pulje af artister klar til Distortion Ø og Distortion Club.
En god håndfuld af DJ’s er tilføjet til programmet, blandt andet danske Simon Littauer, som vi var meget begejstret for til årets by:Larm Festival og London duoen Densa & Pika, der vil spille Refshaleøen op med deres hårdtslående tekno. Landsfællen Bexey vil ligeledes gæste festivalen med sit kompromisløse rap og tunge beats. I den nye generation af rappere tilhører amerikanske IDK også, som spiller sin debutkoncert i Danmark og kommer med sit gode flow og velskrevede tekster.

I sidste måned kom festivalen med de første navne til gadefesten på Vesterbro, der arrangeres af Red Bull. Her blev den irske rapper Rejjie Snow og amerikanske producer Toro y Moi annonceret, foruden at glemme danske FOOL og Wiinston. Udover de 30 nye tilføjelser til Distortion Ø-programmet annoncerede Red Bull i går tre solide navne.

Den innovative hiphop-duo FRAADS og rapper Artigeardit gæster begge gadefesten på Vesterbro. De to kunstnere er blandt de mest fremadstormende på den danske hiphop- og R&B-scene lige nu, og i denne måned drager de også på fælles turné sammen med Lord Siva, hvor du kan få en god dosis finurlig dansksproget urban rap.

Ligeledes er den hypede R&B-sanger Elias Boussnina tilføjet til programmet. Den danske P3-darling spiller på adskillige danske scener i sommerens løb – blandt andet i VEGA, på SPOT Festival og til lillefredag i Tivoli. Hans anmelderroste debut-EP Shameboy landede i februar, og vi fangede sangeren på årets by:Larm Festival til en snak om pladen og hans musikalske udvikling.

Distortion løber af stablen den 29. maj til den 2. juni.

Dagens tilføjelser:

Distortion Ø og Distortion Club:

Acud (DE)
Andrevictor (DE)
Anëk (DK)
Beatmörtelz (DE)
Ben Böhmer (DE)
Bexey (UK)
Bongbeck & Braunholz (DE)
Bongo & Pusk (DK)
Brigade (DE)
Christian d’Or (DK)
Christian Nielsen (DK)
Dappy (DK)
Deena Abdelwahed (FR)
Denis Horvat (DK)
Dense & Pika (UK)
Dirk 81 (DK)
Faia (DK)
Ian Bang (DK)
IDK (US)
Kathrine Luna (DK)
Mark Knight (UK)
Padawan (DK)
Phillip Peyser (DE)
Powel (DE)
Rikke Bronx (DK)
Shaq (DK)
Simon Littauer (DK)
Tim Andresen (DK)
Warte:mal (DK)
Ziggy Phunk (DK)

Gadefest – Red Bull Stage

Artigeardit (DK)
Elias Boussnina (DK)
FRAADS (DK)

Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com