fbpx

Little Simz kommer til Danmark

Foto: Jack Bridgeland

Den anmelderroste britiske rapper gæster Hotel Cecil den 2. oktober 2019.

Den britiske grime-rapper Little Simz har gang i en strygene karriere kick-startet af flot ros fra hiphop-stjernen Kendrick Lamar og en turné med Gorillaz – og det er tydeligt, at hun er opsat på at slå dybe rødder som et af de helt store navne på scenen lige nu.

Little Simz er aktuel med sit succesfulde, kun en måned gamle album GREY Area, som vores anmelder blandt andet roste til skyerne med ordene: »Grey Area er en markant milepæl inden for grimegenren. En usædvanligt stærk præstation,« og kvitterede med fem ud af fem stjerner.

I kølvandet på dén success annoncerer den 25-årige kunstner nu en Europaturné, hvor Hotel Cecil den 2. oktober kommer til at danne ramme om turnéens danske koncert.

Tags:
Charlie Jagd
charliejagd@bandsoftomorrow.com