fbpx

AMWIN: »Jeg kan sagtens være en fuckboy«

Foto: Universal Music Group

Vi har mødt den svenske sangerinde AMWIN på by:Larm festival i Oslo for at høre, hvordan det har været at skille sig ud på den svenske popscene, og hvor hun finder drivkraften til sine energiske numre.

Den svenske sangerinde AMWIN har en agenda: vi skal ikke putte folk i kasser, og folk skal stoppe med at være fuckboys. Hun slog igennem med singlen ”Uber”, og har senest udgivet bangeren ”Delorean”, der med sin provokerende og catchy lyd fortæller om sangerindens længsel efter de gode gamle dage, hvor fyrerne opførte sig ordentligt. Her kommer hun med et opråb om, at nutidens drenge har glemt de gode manerer, og en bekendelse af at hun ville have haft sex med hele castet fra Beverly Hills 90210, hvis hun havde haft muligheden.

Det er fredag til by:Larm festival i Oslo, og jeg har fået lov til at møde svenske Amanda Winberg, der er kunstneren bag AMWIN, efter vi hev fat i hendes team oven på den mindeværdige koncert, hun havde givet aftenen forinden. Sangerinden, som ligner opskriften på en svensk skønhedskonkurrence, har flere gange taget røven på mig med sin “I dont give a fuck”-attitude med outfits der ikke nødvendigvis følger idealerne for en skønhedskonkurrence, og hårde elektroniske pop, som heller ikke nødvendigvis matcher dine forventninger, inden beatet går i gang, og hun åbner munden. Torsdag aften troppede hun til sin koncert op i en kæmpestor lyseblå tylkjole, og slog benene væk under mig med en energi der strakte sig langt udover scenekanten

»Jeg bliver nødt til at komme frem, eller i det mindste bare prøve, så jeg ikke dør deprimeret.«

Vi sætter os ind på hotellet, og AMWIN løber lidt småforvirret rundt og prøver at finde noget vand til os. Hun er utrolig sød og lidt mere tilbageholdende, end jeg havde forestillet mig efter hendes optræden den foregående aften. Vi lægger ud med en snak om, hendes indgangsvinkel til musikken.

– Jeg besluttede mig for at lave musik, da jeg var omkring 17-18 år. Jeg tænkte: ‘jeg kan ikke bare have det her som en drøm. Jeg bliver nødt til at komme frem, eller i det mindste bare prøve, så jeg ikke dør deprimeret.’ Jeg tog alle de chancer jeg kunne få i forhold til at optræde. At danse foran spejlet hjemme på værelset tæller ikke rigtig som en optræden, griner AMWIN og fortsætter: Jeg begyndte at øve mig og tænke: ‘hvem vil jeg gerne være som artist?’ Jeg følte bare, at jeg var nødt til at finde den person, jeg var igennem musikken.

Siden den beslutning blev taget, deltog Amanda Winberg i det svenske Idol, hvor hun kom på en andenplads. Selvom rammerne for hendes musikalske udfoldelse var stramme, var det på mange måder den oplevelse, der fik hende ind i varmen til en musikalsk karriere: Det var første gang, jeg stod på en rigtig scene, mindes hun.

Efter deltagelsen i Idol

Den målrettede unge sangerinde blev signet hos Universal to måneder efter deltagelsen i Idol. Her fik hun muligheden for at at være i studiet for første gang og lave sine egne sange under nogle mere frie forhold, end dem det svenske talentshow havde tilladt.

Læs også  10 hurtige til Uimodståelige JOLES

– Jeg har taget mig god tid til at dele min proces og mine sange, også selvom jeg ikke altid har følt, at de var perfekte – i det mindste er det mig. Jeg har bare prøvet at finde mig selv i det hele. Og jeg tror, at det hele er ved at falde på plads, eller måske drejer jeg på en tallerken og udgiver en country-sang om et år, I don’t care.

Og lige præcis at overraske og sige “I don’t care” er noget AMWIN er rigtig god til. Hendes mission er at give publikum en på opleveren og ikke blive puttet i en bestemt kasse, men derimod udfolde sig på forskellige måder som sangerinde.

– Min musik bliver skabt ud fra, hvad jeg kan lide at lave. Live-delen er egentlig det, jeg går allermest op i. Når jeg er i studiet, er det hele tiden i mit baghoved. Men det går også ud på ikke bare at gøre, hvad der forventes af mig, men i stedet skubbe grænser. Det er også det, jeg prøver at skabe i min musik. Det skal ikke puttes ned i nogen kasser, det skal bare skabes ud fra, hvordan jeg har det i det pågældende øjeblik.

AMWINs vej til musikken er altså hårdt arbejde, og en stor tillid til sin mavefornemmelse. Det hårde arbejde prøver hun stadig at finde sig selv i. Da vi snakker videre om hendes musikalske proces, finder jeg ud af, at det skønne ydre gemmer på usikkerheder, som de fleste af os kender til.

– Ærligt talt, så [bunder hele min musikalske proces i, red.] en del angst. Som performer og kunstner har jeg brug for rigtig mange ting, og jeg er meget afhængig af folk omkring mig. Og det giver mig en masse angst, at jeg har brug for, at så mange ting falder på plads, når det kommer til musik. Jeg arbejder meget med de samme mennesker. Vi prøver bare at lege med musikken og på den måde give slip på de usikkerheder, jeg stadig føler jeg har, men prøver at slippe af med. Jeg prøver på ikke bare at begrænse mig til de ting, som jeg ved jeg kan klare, men derimod at eksperimentere.

»Mine koncerter er en slags safezone til følelserne«

Dog er sangerinden opsat på ikke at holde sig tilbage, og en stor del af hendes musik går lige præcis ud på at nytænke de normer vi er underlagt. Det er man ikke i tvivl om, når man oplever hende live, hvor noget af det, hun vægter mest er, at folk skal kunne komme og være, lige som de er.

– Det er vigtigt for mig at tillade alle følelser og at give dem plads. Jeg tror, at koncerter, eller ihvertfald mine koncerter, er en slags safezone til følelserne.

At skabe et frirum til sine koncerter er noget af en kunst, og koncerterne er for AMWIN ikke kun et frirum for publikum, men også for hende selv.

Læs også  10 hurtige til Uimodståelige Jaya Merichau

– Det er ret skørt, men det er det eneste sted, jeg føler mig helt tryg. Det er det eneste sted, hvor jeg bare lever i øjeblikket. Jeg kan have ret svært ved at være tilstede i nuet. Men når jeg står på scenen, så føler jeg bare, at jeg er in sync med mine følelser, og jeg kan ikke rigtig tænke på andet. Derudfra sker der en masse spontane ting. Det giver mig en masse energi.

Den hellige ed mod fuckboys

Til koncerten på by:Larm fik den svenske sangerinde, inden det tidligere nævnte hit ”DeLorean”, publikum til at placere deres højre hånd på brystet. Derefter skulle alle i hellig ed love, at de ikke ville være fuckboys. Det var helt klart noget, der skilte vandene i publikum, især lod mange i den mandlige del af publikum til at være alt andet end begejstrede. AMWIN laver dog ikke sådan et move bare for at provokere, men også for at få os til at indse nogle ting i forhold til den måde, vi opfører os på.

– Det ville være dejligt, hvis alle bare begyndte at behandle hinanden godt. Men jeg synes, det er sjovt at lege med den måde, vi normalt opfører os på. Mit take på det behøver ikke nødvendigvis at handle om fuckboys, men det passede jo lige til sangen. Det handler i virkeligheden om at tænke sig om en ekstra gang i forhold til, hvordan vi opfører os overfor andre. Det har jeg været ude for en del gange, især når det kommer til dating: der er så mange stereotyper, og så mange måder at opføre sig på, der virkelig ikke giver nogen mening.«

Budskabet står skarpt. Dog er AMWIN ikke bleg for at indrømme, at hun ikke altid selv kan leve op til sine egne idealer, men at emnet er vigtigt at få på dagsordenen.

– Det er nemt ikke at være ærlig over for andre, og især ikke dig selv – det har jeg mange erfaringer med. Altså, jeg kan sagtens være en fuckboy til tider. Men det er sjovt at lege med det og bare være opmærksom på det.

Vi slutter af med at snakke lidt om den svenske sangerindes fremtidsplaner. Hun har en EP på trapperne, og er meget begejstret for at komme til Danmark og spille: »Jeg har altid haft en ting for Danmark. Så forhåbentlig kan jeg tage derhen og optræde og så bare blive der. Og så synes jeg at sproget er så sexet, haha.«
Med AMWINs umiddelbarhed og ærlighed er jeg sikker på, at hun nok skal komme langt. Jeg glæder mig til at se hende sparke røv til en dansk koncert snart.

Tags:
Johanne Nedergaard
johannenedergaard@bandsoftomorrow.com