19 mar AV AV AV om prisvindende Brakland-soundtrack: Der er en anden respekt for score-musik

Foto: Mads Alexander Lund//Bands of Tomorrow

Den elektroniske trio AV AV AV vandt i februar en Robert for ‘Årets Score’ for deres arbejde på filmen Brakland, og den 30. april kan de modtage endnu en pris for film-scoret og musikken til Netflix-serien The Rain, når Musikforlæggernes Carl Prisen løber af stablen. Succesen har åbnet op for en helt ny verden, AV AV AV kan lege og eksperimentere i inden for helt andre rammer, end de er vant til. Sæt dig godt tilrette og bliv klogere på de seneste års arbejde i AV AV AV-lejren.

Det er svært ikke at lade blikket vandre hen over alle de ting, der fylder i AV AV AV’s studie. Væggene er dekoreret med diverse plakater, på klaverets nodestativ står tegneserien “Memories of Outer Space” af franske Enki Bilal, og på en reol i hjørnet står en kasse med mærkatet “Ting Du Nok Aldrig Kommer Til At Bruge”. Jeg tror imidlertid ikke på, at der findes noget, August Fenger, Martin Skovbjerg og Anders Dixen ikke kan bruge til ét eller andet. Til inspiration. Til at skabe lyd.

På en sommerhustur resamplede trioen for eksempel en rumklang fra en guitar, som de lavede en orgellyd ud af. Det blev den gennemgående identitet i deres score til filmen Brakland, som Martin Skovbjerg selv var instruktør på, og som den 3. februar i år skaffede trioen en Robert-pris for ‘Årets Score’.

Da jeg møder drengene i deres studie, har de stadig optur over prisen, selvom hverdagen igen har meldt sig. Der er ingen tvivl om, at det var den største milepæl for trioen, siden de vandt en Steppeulv, og den har sparket døren ind til en verden, de virkelig gerne vil være en del af. En verden hvor deres glæde for historiefortælling får lov at udfolde sig endnu mere i mødet med billedet, og en verden de aldrig har bevæget sig i før. Det gjorde prisoverrakkelsen til en endnu vildere oplevelse for trioen.

– Det er en underlig form for ny eksamen, man skal bestå. Nu har vi gjort noget, der var helt okay til denne her branche, og det kan vi ligesom godt gå videre med, siger August, da jeg spørger ind til glædesrusen.

Og selvom anerkendelsen fra Robert-udvalget kom som en overraskelse, kom det i sig selv ikke bag på trioen, at de skulle arbejde med filmmusik. Det har været et naturligt skridt.

– Vi har altid set en video, mens vi hørte demoer, vi har altid fokuseret på billedsiden og skabt et univers, hvor man får noget visuelt, samtidig med at man hører noget. Så det er helt perfekt, at vi gør det her, fortsætter August.

En anden respekt

Gruppen har siden begyndelsen talt om, hvor fedt det kunne være at lave scores. Det er noget, de altid selv har lyttet meget til og ikke mindst beundret for sine mere åbne grænser.

– Det er fedt, fordi du bevæger dig ud i et land, hvor din musik får lov til at være eksperimenterende, men uden at blive dømt som super eksperimenterende og underlig. Det er score-musik. Det er en helt anden verden, siger August, mens Martin tilføjer:

– Hvis man hører et score-album, også selvom man ikke har set filmen, og der så er et nummer, der varer fire minutter og er den samme lyd, så har man respekt for det, hvor man normalt ville sige: ‘Hold kæft noget kedeligt lort’. Men okay, den scene skal jeg jo se for at forstå det. Så der er en anden respekt for score på en måde. Jeg har det for eksempel for vildt over Jonny Greenwood, og når jeg så ser en Paul Thomas Anderson-film, som han har lavet score til, så bliver det en ret fed oplevelse at kende scoret, inden man ser filmen.

Det var derfor også helt naturligt, at Brakland-scoret skulle udgives, så folk kan lytte til musikken uafhængigt af, om de har set filmen eller ej. Og hvis det stod til trioen, så giver folk musikken et forsøg, så de kan opleve følelsen af at få lyst til at se en film på baggrund af musikken.

Legeland

Der var hundredvis af forskellige referencer, AV AV AV arbejdede med for at skabe deres lyd til Brakland. Det har været en lektion i at skære ind til benet og finde en gennemgående identitet. Det blev denne her resamplede guitarrumklang, som de fandt frem til på sommerhustur på Langeland, hvor filmen også er skudt.

– Vi tog i sommerhus i en uge, og så gik vi bare igang. Når vi tager i sommerhus, så drikker vi en masse bajere og hygger os, og så prøver vi at få lavet noget musik samtidig med. Og vi skulle lige spole os ind på, hvor Martins hjerne var henne i forhold til det, forklarer Anders og kigger op på Martin: For du kom jo med sindssygt mange, altså… alt for mange idéer til, hvor vi skulle hen. Så vi brugte lige en dag på at spore os ind på, hvad det var for en lyd, der definerede det for dig, hvilket så blev det der guitar-orgel, vi endte med at gå med.

– Det var en tornado af cirkulation omkring en monitor og nogle højtalere og nogle lyde, der hele tiden ændrede sig og til sidst blev mere og mere én ting, tilføjer August.

Og generelt lyder det som noget nær en drømmepocess for et par nybegyndere, der oven i købet står i den situation at have instruktøren med i gruppen. Deres tætte venskab gjorde en potentiel udfordring til den vildeste fordel, og August og Anders gjorde arbejdet med scoret til et pusterum for Martin, der havde gang i tusinde andre ting forbundet med filmen.

– Jeg vil aldrig glemme, da Anders sagde; ‘gå nu en tur ned til stranden med din familie, og så leger vi lige lidt med det’, siger Martin: For mit problem var, at man som instruktør på en film har så meget, man skal tage stilling til hele tiden, og så var det bare rart lige pludselig at være sammen med nogen, hvor vi faktisk i bund og grund var 33, 33, 33, fordi vi var AV AV AV.

I en periode, hvor alt var mere eller mindre kaos, og hvor folk kom fra højre og venstre for at sige, hvad de mente, var det en enorm styrke for Martin at sidde med nogen, som var med ham, før han overhovedet begyndte at lave filmen. Nogen som kunne holde fokus på, hvad han i virkeligheden havde lyst til: at lege.

– Og der var brug for leg på det tidspunkt for mig også, siger han.

Legen betalte sig, og fordi Martin selv var instruktør, havde AV AV AV den unikke mulighed, at der egentligt ikke var så mange, de skulle stå til ansvar for i forbindelse med musikken.

– Da jeg kom hjem og begyndte at spille det for folk, var der ikke nogen, der sagde noget. De kunne godt se, at altså, det var en Robert ikke? Jeg tror, folk var rystede over, at det kunne så meget, siger han.

– Der er jo 10.000 måder at gøre det på, og der er jo ikke noget rigtigt eller forkert. Det ramte bare rigtigt det her, tilføjer Anders.

Uskolet succes

Selvom der altid er et hav af forskellige måder at gøre tingene på, har vi en tendens til ofte at løse vores opgaver nogenlunde ens. Især når det er opgaver inden for et bestemt felt – en bestemt branche om man vil. Det kan sagtens have spillet en afgørende rolle i den store succes, resultatet blev, at filmverden var ny for trioen. Martin er i hvert fald ret sikker på, at de på en måde har taget røven på filmbranchen, da de meget atypisk besluttede at tage til Island i to-tre uger for at sidde med ham, der mixer og skaber niveauer i lydsiden for at være med i den process også.

– Normalt så ligger musikken som sådan et lag henover, men her blev det ligesom trukket ned i lyden, så det hele blev til én stor lyd, som musikken så kunne flyde ud og ind i, og her samplede vi videre i filmens lyde og arbejdede det ind i, forklarer han.

Det var en af de ting, der adskilte AV AV AV’s process fra så mange andres, som måske har flere års erfaring på området.

– Jeg tror, det er en fordel, at vi ikke er uddannede i det, siger Anders: For så ville man have en meget slavisk måde, man gik til det hele på. Og vi er mere sådan, jo mere vi kan få fri leg ind over alle processer, jo federe.

Derfor blev “hvorfor ikke?” på en måde mantraet for gruppen, som lærte at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor tingene er, som de er. Svaret, “jamen sådan er det i filmbranchen” var ikke tilstrækkeligt…

– Man bliver nødt til en gang imellem at træde tilbage og spørge, ‘jamen hvorfor er det, som det er?’, og der tror jeg, at vi sparkede døren ind fra start af, siger Martin.

Spørger man August, er det imidlertid ikke kun scoret, men Brakland som film generelt, der har leget med forventningerne til, hvordan man normalt gør tingene. Selv uden musikken skaber filmen indtryk, som overrasker, fordi de ikke er løst helt efter bogen.

– Og nu skal det ikke siges, at folk, der går på skoler ikke kan finde ud af at lave fede ting, men det er bare… der kommer tydeligvis noget andet ud af det, som også kan et eller andet, siger han.

– Det kan godt være, at vi var heldige første gang, og at vi ikke kan gøre det igen, men… tilføjer Anders,

– … vi har stadig en Robert, så det er ligegyldigt! indskyder Martin med et grin.

Ikke-mål og stemningen som katalysator

Når jeg lytter til AV AV AV – både deres gamle materiale og Brakland-scoret – er stemninger et ord, som altid popper op. AV AV AV’s musik er en kunst ud i stemninger, og den beskrivelse kan de godt genkende.

– Vi har prøvet at beskrive det på alle mulige måder med græsslåmaskiner og sådan noget, siger August og griner.

Men stemninger er grundlæggende det, de laver musik ud fra, forklarer Anders. Selv de dansable ting er en jagt efter stemninger. Det omfatter faktisk alt, hvad de laver, om det er live-set, score-musik eller plademateriale. Heldigvis hviler gruppen nok i deres musik til også at turde investere den tid og energi, det kræver at bygge en stemning op. Det gælder ikke kun for enkelte numre, men deres tilgang til karrieren generelt.

– Vi har alle en idé om, at jo mere man arbejder på noget, jo længere tid, det tager, jo stærkere bliver det også, i stedet for at vi er nummer ét i morgen, siger Anders.

– Det der med, at dit næste mål er så højt hele tiden, og hvis du ikke når det, så skal du starte forfra, i stedet for bare at være sådan, ‘klø på konstant, ha’ det fedt, og så kommer ting lige pludselig’. Og det lægger man mærke til, hvis bare man begynder at snakke om, hvad man får i løbet af denne her vej op. Så lægger man mærke til, at man når sygt mange mål… som ikke er mål, man har sat, men som bliver mål undervejs, tilføjer August.

Robert-prisen var et af de her “ikke-mål”, som kom helt af sig selv, fordi den rigtige mængde arbejde og energi blev lagt i det. Og gruppen er overbevist om, at de kommer til at lave flere scores i fremtiden. Med Robert-prisen i hus og senest en nominering til Carl Prisen med i hatten er der vist ingen tvivl om, at AV AV AV roligt kan fortsætte legen i de baner.

Hvis du er hooked på at starte en filmmusikmani, så er der her 25 bud på, hvor du kan starte udvalgt fra AV AV AV’s egen soundtrack-spilleliste. Du kan desuden lytte til Brakland-soundtracket i sin fulde længde her.