fbpx

Kulttilstande i Fiehs nye musikvideo

Foto: Jonathan Vivaas Kise

Der er nostalgi og mystik i Fiehs nye musikvideo. Gruppen har med deres norske charme og uimodståelige blanding af jazz, soul og funk allerede fået opmærksomhed i ind- og udland, og til maj gæster de dansk grund. Lær bandets kompromisløse stil at kende i musikvideoen til “25”.

Det er ikke nogen hemmelighed at det norske otte-mands bandet Fieh på meget kort tid har blæst os bagover med deres funky neo-soul numre “Glu” og “25”. Musik-kollektivet, der føres af sangerinden og multiinstrumentalisten Sofie Tollefsbøl, blev i efteråret sidste år signet med det prestigiøse pladeselskab Decca Records (nu under Universal) og arbejder nu på et debutalbum.

I starten af 2019 smuttede bandet en tur til England, hvor de skød musikvideoen til “25” i en æstetisk, britisk slotlignende-bygning. Videoen, udfordrer for alvor forståelsen af et kollektiv ved at skildre det som en kult, hvor bandets guitarist Jørgen Kasbo rekrutteres. I bedste 70’er-stil med gule/brune nuancer og ABBA-frisurer får vi introduceret bandet, der øver sin musik i døgndrift, indtil deres hænder bløder.
Det er ikke for sjov at være med i Fieh, og guitaristen bliver da også brændemærket, inden han overhoved får lov til at røre en guitar. Den norske humør er ikke til at stå for, og med gruppens enorme musikalitet og ry for energiske live-performances, glæder vi os også til at opleve dem på årets SPOT Festival.

Tags:
Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com