fbpx

The Rumour Said Fire er blevet en duo og har udgivet singlen “Retaliation”

Foto: Kathrina Skarðsá / Edit Søren Lilholt

Bandet er gået fra kvartet til duo og udgav i fredags det velproducerede nummer “Retaliation”.

I 2009 hittede den daværende kvartet The Rumour Said Fire med det karakteristiske mundharmonika-track “The Balcony”. Gruppen, som i dag består af forsanger, sangskriver og guitarist Jesper Linang samt sanger og guitarist Søren Lilholt, søger nu tilbage til deres rødder i folk med nummeret “Retaliation”.

Selvom duoen søger tilbage til deres musikalske rødder, har deres nye single fået et moderne twist i form af blandt andet trommesamples. Bandet retter samtidig et større fokus mod deres tekstunivers, end de tidligere har gjort.

Du kan høre det folkede nummer her og svæve med ind i The Rumour Said Fire’s tekstunivers, der i “Retaliation” sætter fokus på kærligheden og empatien.

Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com