fbpx

Empress Of er træt af at blive misforstået: Jer er konstant nødt til at rette på folk

Foto: PR

Empress Of har på sit seneste album, Us, taget sin musik i en mere poppet retning, til stor fortydelse hos flere anmeldere. Men pop er genialt, siger hun, og arbejdet på albummet har udviklet hende meget som kunstner. Bliv klogere på den amerikansk-honduranske sangerinde, sangskriver og producer, som netop har været et smut forbi København.

Vi har lige været i Weekday! Jeg købte dem her, siger Lorely Rodriguez og tager hænderne op til sit store krøllede hår for at blotte øreflipperne og de guldøreringe, hun nogle timer senere bar under sin koncert på Ideal Bar. København er første stop på hendes Europaturné med det seneste album Us. Touren startede i hjemlandet USA, og Rodriguez aka popsangerinden Empress Of har efterhånden vænnet sig til at spille sangene live.

Det har været fantastisk! siger hun, mens hun kæmper med en appelsin i VEGAs backstage-område, hvor vi har slået os ned. Jeg føler bare, at jeg er i et groove, når hun at sige, inden en dråbe fra appelsinen sprøjter op i hendes øjne, og hun kniber dem sammen, mens jeg – noget uhøfligt erkender jeg – begynder at grine. Det er måske den mest relaterbare, hverdagsagtige øv-situation, jeg kan komme på, kun overgået af at slå lilletåen ind i et bordben.

Relatérbarhed har generelt været en af styrkerne ved albummet Us, som hendes fans har interageret med på et langt dybere plan, end Rodriguez havde forestillet sig.  

Når jeg ser tilbage, tror jeg, at jeg vil tænke, at det her er et punkt i mit liv, hvor jeg føler, at jeg gør en forskel, siger hun, efter at have tygget lidt på ordene.

Fans har fået tatoveringer med hendes lyrics og kommer op til hende efter shows og fortæller, hvordan musikken har fået dem igennem svære breakups, depressioner og usikkerheder.

Det er som om, jeg er en terapeut for dem, siger hun.

Normalt, når jeg spørger musikere ind til, hvordan det har været at spille sangene live, og hvordan de har udviklet sig, mødes jeg med lutter positivitet. Det har, som Rodriguez allerede har udtrykt, selvfølgelig også været fantastisk for hende at turnere. Men hun er heller ikke bleg for at sige, at hun også nogle gange træder et skridt tilbage og ser musikken i et andet, mindre flatterende lys.

Jeg skrev en masse af de her sange om min ekskæreste, og at skulle spille dem hver eneste aften er sådan, ‘argh! Du fortjener ikke det her!’, altså mig, der synger sange om dig, siger hun og forlader lokalet for at hente en kniv, der kan hjælpe hende med appelsinen, hun har kæmpet med, siden vi startede vores snak.

Da hun kommer tilbage med fornyet energi oven på løsningen af sit appelsinproblem fortæller hun, at særligt sangen “All for Nothing” og frustrationerne over den, har overrasket hende.

Den handler om en virkelig dårlig periode i et forhold, og jeg vidste ikke, at jeg ville have det så ubehageligt med at spille den live. Det er en af de dér sange, hvor jeg har det sådan, ‘du fortjener ikke, at min kunst handler om dig!’. Men altså, man ved aldrig, hvilken indflydelse folk kommer til at have på dit liv, og det er ikke noget, man kan kontrollere.

Hvor er den kommercielle succes, I taler om?

Mens Empress Of’s første album, Me, var en selvstændig lektion ud i Do-It-Yourself, har Us været en anderledes process, hvor hun har inviteret flere kreative sjæle indenfor. Og det har været det helt rigtige skridt for Rodriguez, som under ingen omstændigheder bare ville gentage debuten.

Denne her plade føles som en udvikling for mig som artist. Jeg elsker at gå fremad, og jeg elsker, at jeg har samarbejdet med en masse folk på denne her plade, og at det ikke lyder som mit første album. Jeg ville hade at lave et album, som lød som mit første. Det ville være så kedeligt.

Kedeligt var faktisk hvad flere musikanmeldere kaldte albummet, og flere gange med reference til at det er lidt mere standardiseret pop i forhold til det første anmelderroste album.

Jeg er sikker på, at kritikerne ville have elsket, at jeg lavede et album, som lød mere som det første, for kritikerne elskede mit første album. Nu er de sådan: ‘Hun er alt for poppet, hun vil bare have kommerciel succes med det her album’. Det er, hvad en masse folk siger. Og jeg har det lidt sådan, ‘WHAT?! Altså ingen af de her sange bliver spillet på radioen, så hvor er den kommercielle succes, I taler om?’. Det finder jeg virkelig skørt. Og jeg finder det også skørt, at kritikere ser negativt på noget, som kommer bare lidt tæt på pop. Popmusik er genialt, og jeg synes bare, det er dumt, når folk betragter popmusik som billigt, siger hun og kigger opgivende ned i gulvet.

Jeg fortæller, at jeg faktisk synes, der er en super positiv stemning omkring popmusik i Danmark, og at en festival som Roskilde har rykket virkelig meget. Bare i 2013 gik internettet i ild og lue over bookingen af Rihanna. Sådan en popprinsesse hørte da ikke til på Orange Scene… Nicki Minaj led samme dom i 2015. Nu jubler vi over en booking som Robyn, og vi var blevet oprigtigt skuffede, hvis Cardi B ikke tog revanche efter sidste års aflysning. Det glæder Rodriguez at høre, men, tilføjer hun…

Festivaler booker store artister, fordi de sælger billetter. Så jeg tror, mange af festivalerne booker flere pop-ting, fordi de vil sælge billetter. Men det er en kritiker-ting. Du ved, hvis du er en musikanmelder, og du bare er sådan, ‘I’m too cool’. Men 13-årige er ligeglade. De vil lytte til Rihanna, Cardi B og Rosalía. Okay, jeg ved ikke, om 13-årige lytter til Rosalía… men det er godt at høre omkring Roskilde! Har de booket en masse kvinder til festivalen, spørger hun interesseret og umiddelbart. Jeg nævner artister som førnævnte Robyn, Cardi B, Rosalía og franske Christine and the Queens.

Der er så mange kvinder, der laver fantastisk musik for tiden! udbryder hun.

Jeg er konstant nødt til at rette folk

Empress Of er en af disse mange kvinder, der laver fantastisk musik for tiden, og jeg er faktisk ikke enig i mange af anmeldernes dom over Us. Sange som “Trust Me Baby”, “Just the Same”, “Love for Me”, “Everything to Me” og “When I’m With Him” har kørt på repeat derhjemme, og de er i mine øjne udtryk for en fantastisk sans for sangskrivning og produktion fra Rodriguez og hendes samarbejdspartneres hånd. Mens anmelderne som sagt har kaldt det kedeligt i forhold til det første, har det for Rodriguez handlet om det stik modsatte end sikre valg.

Det første album handlede meget om at etablere, hvem jeg var som artist. Jeg skrev det, jeg indspillede det, jeg producerede det, så det var meget et statement. Det her album handler om at tage chancer og risici, og selvom du giver noget af kreativiteten til andre, lærte jeg virkelig meget om at være en god kurator og vide, hvornår man skal sige nej, og hvornår man skal sige ja. Det handler både om at udvælge dele til sange og i live shows og i videoer, for jeg er også begyndt at instruere mine egne videoer.

Udover at være en dygtig popmusiker, er Empress Of også en vigtig stemme på flere punkter, for vi lever i en tid, hvor popmusik har mere at sige end nogensinde. Pop og hiphop er det nye punk, hører man ofte, og catchy hooks og ørehængere kan sagtens bære på vigtige budskaber – både eksplicit i teksterne og implicit i forhold til kunstneren bag.

Jeg er et barn af en immigrant (Rodriguez’ mor immigrerede til det sydlige Californien fra Honduras i 90’erne, red.), så jeg føler, at jeg som artist repræsenterer alle de her mennesker. Så jeg bliver nødt til at bruge min stemme, fordi jeg på en måde taler på vegne af andre.

For Rodriguez, som blandt andet har været ansigtet udadtil for et nyt samarbejde mellem det Los Angeles-baserede streetwear-mærke Kids of Immigrants og nonprofit menneskerettighedsorganisationen Border Angels, er det ikke et valg, mere end en naturlig følge af at være offentlig person med en relevant baggrund.

Heldigvis passer det hende godt. Hun kan godt lide at udtrykke sig selv, og den bedste måde at gøre det på, er gennem musikken.

Jeg føler, at det at skrive sange som for eksempel “Woman is a Word”, som handler om kønsroller, giver mig muligheden for at udtrykke, hvordan jeg har det i samfundet, og det kan jeg godt lide. Jeg kan ikke lide at blive misforstået. Jeg er konstant nødt til at rette folk eller forklare mig selv virkelig tydeligt, siger hun lidt opgivende.

Der er særligt ét område, hvor hun tit og ofte er nødt til at rette på folk. Og det er ikke kun et problem, der gælder for hende, men for mange, særligt kvindelige artister.

Fordi jeg samarbejde med folk på denne her plade, skrev nogle på twitter noget ala: ‘Produced by DJDS’, og så skrev jeg: ‘co-produced by…’ for at rette folk. Det var sidste år, og jeg havde det sådan, ‘det er 2018! ‘We’re not gonna do this’. Og jeg gør det hele tiden. Et eller andet medie skrev om Rosalías album: ‘Rosalías album EL MAL QUERER produced by El Guincho’. Og jeg skrev i en kommentar, ‘co-produced by El Guincho’.

Det var der angiveligt også behov for.

Alle hendes fans var sådan, ‘YES QUEEN! YES! Ret på dem!’. Det handler bare om dovenskab. Det er dovenskab fra journalisternes side af. Jeg føler ellers generelt, at ting bliver bedre og bedre, og folk ønsker at gøre det bedre. Festivaler som Primavera vil være fair og booke et lige lineup.

Det spanske sprog som privilegium

Ligesom Rosalía (som for dig, der endnu ikke er bekendt med artisten, er en catalansk sangskriver, sangerinde og producer, der af flere har fået tilskrevet en form for revolution af flamencoen, som hun blander med solid popmusik) leverer Empress Of også spanske lyrics, som hun blander med det engelske. Og det kan næsten ikke være gået din næse forbi, at det spanske sprog – og ikke-engelsk-sprogede tekster generelt, minder Rodriguez mig om – har kronede tider. Det er hun, ikke overraskende, meget begejstret for.

Jeg har sunget på spansk, siden jeg startede Empress Of, men jeg elsker, at der er flere og flere globale artister lige nu. Folk er mere sådan, whatever, de er ligeglade med, om de forstår det eller ej. Og jeg tror, at meget af det har at gøre med at være mere forbundet med folk på sociale medier. Det er meget nemmere at være forbundet med folk på globalt plan. Du behøver ikke forstå, hvad de siger. Christine and the Queens synger på fransk, der er Yaeji, Peggy Gou (sydkoreanske kunstnere, red.), Rosalía, Cuco… der er så mange artister, som bare er dem selv.

Rodriguez har gennem hele sin musikalske karriere brugt det spanske sprog som endnu et middel til at udtrykke sig selv. Hvis hun føler, at engelsk ikke er tilstrækkeligt, synger hun bare på spansk i stedet. Og hvis det føles godt, så lader hun det være, som det er.

Det er meget anderledes at synge på spansk, for spansk har mange flere stavelser end engelsk, mange flere måder at udtrykke ting på. Og rytmisk synger jeg anderledes, og jeg bruger forskellige dele af min stemme. Det er super cool!

Og med den kommentar runder vi vores snak af, for der er ikke længe til, at hun skal på scenen og fremføre sine medrivende popsange på både engelsk og spansk. Showet var intenst, og hun kørte sangene igennem i nærmest én smøre, fordi hun – til min store overraskelse – var super nervøs på scenen, og afslørede, at hun virkelig ikke var god til at tale på scenen. Så er det jo godt, at hun udtrykker sig forrygende gennem musikken.

Interviewet og koncerten fandt sted den 19. marts 2019.

Nikoline Skaarup
nikolineskaarup@bandsoftomorrow.com