fbpx

Emil Kruse og halvdelen af Benal har teamet up om det nye track “Air Tonight”

Foto: Philip Steffensen

Emil Kruse og Benjamin Hav synger og rapper dstadig på dansk, selvom nummeret har fået titlen “Air Tonight”.

Emil Kruse er nok mest kendt for sit nummer “Hvorhen”, som befinder sig i en lidt anden boldgade end hans nye single. Samarbejdet med Benjamin Hav – den ene halvdel af Benal – har ført Kruse hen i et mere rappende univers, hvor man i introen hurtigt får associationer til det hollandske hit “Drank & Drugs”. Det karakteristiske og kontinuerlige synth-tema i samspil med den pumpende bas giver nummeret en derudaf-fornemmelse, som rent ud sagt er umuligt at sidde stille til.

Tracket, som nok mest kan beskrives som en blanding af hiphop og house, er produceret af Kruse selv, der i øvrigt har udtalt, at han håber, nummeret fører til en Nobels Fredspris (ironi kan forekomme). Den syrede stemning, singlen har fået, er i øvrigt et ret godt match til de svar, som de to artister har givet Universal Music, da de spurgte ind til, hvad de selv lytter til i øjeblikket:

– Jeg lytter udelukkende til “Air Tonight'”, selvom jeg i en periode var vred over, at det ikke hed ‘2nIgHt’ med total og skiftevis store og små bogstaver, Benjamin.

Jeg lytter til Phil Collins “In The Air Tonight” men mest originalen “Air Tonight.”, Emil.

Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com