fbpx

Troye Sivan – Forum

Foto: Heidi Slimane
Venue: Forum Black Box
Dato: Mandag den 18. marts 2019

Troye Sivan – Forum
3 / 5 Anmeldelse

Den australske verdensstjerne gæstede København mandag og bød på en aften, der var en stor smuk ‘celebration’ dog med en del skønhedsfejl.

Troye Sivan er et navn, der har været svært at undgå det sidste års tid. Den australske sangers karriere kører lige nu med 100 km/t, og han har allerede stiftet bekendtskab med store navne som Lauv, Charlie XCX og Ariana Grande. Sivan er en popstjerne skabt ud fra en tid med sociale medier, og jeg var spændt på at se, hvordan han ville klare sig i livesammenhæng.

Da jeg ankommer til venuen, bliver jeg ikke overrasket. Publikum består af en masse skrigende piger (og drenge) og er pakket ind i regnbue-farvede flag og balloner. Stemningen er summende, og den eksploderer i høje hvin og jubel, da lyset dæmpes, og et intermezzo af synths starter. Ud kommer Sivan, mens han slanger sig i det violette skær til “Seventeen”. Han skinner op i sit hvide jakkesæt med rød velour som baggrund. Hofterne svinges sensuelt, og Sivan åbner armene for at tage imod København. Livebandet kommer på, og aftenen skydes godt i gang med det turnébetitlede hit “Bloom”. Sensualiteten skiftes ud med en vild og imponerende energi på nummeret “Plum”, hvor jakken ryger af, og Sivan kun står i en gennemsigtig tanktop og giver den gas. Her er det ikke kun de skrålende teenagere, men hele publikum der vågner op og kommer med.

Efter de tre første numre fortæller Troye Sivan om, hvor godt han har det denne aften. Og taknemmelighed pakket ind i en accent fra Perth går altså rent hjem. Troye Sivan fik charmeret sig ind på publikum, med små anekdoter om at have fået 13 timers søvn og nyde the good vibes on the tourbus, efterfulgt af et shout-out til de homoseksuelle blandt publikum.
Så blev det til nok snak, og der blev fyret op for “Heaven”, der bød ind til fællessang, dog med et kor der var noget slattent at høre på, og derudover for højt i forhold Sivans vokal. Det samme var gældende på “Lucky Strike” og “Wild”. Den flade fornemmelse kom man dog væk fra, da sangen “i’m so tired…” kom på, og Sivans lange og småranglede figur bevægede sig på scenen, som kun en lykkelig og excentrisk fyr kan.

Koncerten blev kørt en smule ned i gear, og der blev stillet op med sofa og stuelamper, hvor Sivan satte sig til rette og lavede en sjælefuld duet med sin korsanger på nummeret “Postcard”. Her fik korsangerens vokal lov til at folde sig mere ud og vise, at hun kunne lave andet end de kedelige korfigurer, hun tidligere havde demonstreret for os. Dog satte de sig begge to lidt for godt til rette i sofaen, og showet blev lidt søvnigt på “The Good Side”.

Sofaen bliver kørt væk igen, og hyggetimen er ovre. Den australske popprins kommer ind i en sort netundertrøje og slanger sig videre i sine fjollede og funky moves og viser sit værd på introen til “BITE”. Her får hans vokal virkelig lov til at folde sig ud og krybe ind under huden på os. Da bandet kommer på, lyder nummeret lidt som en elektro-western – jeg ved ikke om det var tanken, men det fungerede ihvertfald. Stemningen blev lummer, og Sivan prøvede at få en club-stemning sat i gang, som haltede lidt. Publikum var dog begejstrede, specielt da melodien til “1999” går på. Desværre blev Charlie XCX’s stykke en utrolig flad og kedelig erstatning fra korsangeren. Ærgerligt. Den tendens fortsætter desværre på “Dance To This”.

Showet lukkes af med de to stensikre hits “YOUTH” og selvfølgelig “My My My!”. Sivan kommer ned i et twerk-squad-agtigt move, hvor han i et kort sekund ligner én, der selv synes, at han er det mest sexede menneske i verden (hvilket kan være svært at argumentere imod). På gennembrudshittet “My My My!” får den hele armen fra både Sivan og bandet, og det hele sluttes af i en club/house/dance-version, som fik det unge publikum helt op at ringe.

Da Troye Sivan var gået af scenen, stod folk stadig og dansede. Alt i alt var det en aften, der bød på en helvedes masse charme og energi fra Troye Sivan, men desværre også lod sig præge af skævheder og flade tendenser i lyden og kemien med livebandet. Sivans talent, er jeg ikke i tvivl om, er til stede, men lige nu er det en knop, som nok skal have lidt tid, før den går i flor.

Tags:
Johanne Nedergaard
johannenedergaard@bandsoftomorrow.com