fbpx

Ugens Uimodståelige // Uge 11

Foto: Moody // Christina Jensen

UIMODSTÅELIGE er listen, der sætter gang i din weekend og giver dig det ugentlige overblik over de største hits og de mest iørefaldende sange – fra de helt store stjerner til spirende kunstnere. Læs om vores tre favoritter herunder og find playlisten nederst i artiklen.

Moody – “Gotta Get Up”

Som 24-årig vandt Moody Karrierekanonen og blev kort efter signet hos Universal Music. I dag har hun udgivet sin fjerde single “Gotta Get Up”, som virkelig opfordrer til at give den gas på dansegulvet. Hendes karisma og elektroniske pop-lyd er svær at stå for, og nummerets catchy hook samt dansable stemning passer perfekt til fredagsplaylisten.

Lennon Stella – “BITCH (takes one to know one)”

Du har måske hørt Lennon Stellas stemme før på nummeret “Polaroid”, hvor hun synger sammen med det tidligere One Direction medlem Liam Payne, men den kun 19-årige canadiske popartist kan helt sikkert også noget alene. Hun fik første gang opmærksomhed da hun i 2012 postede et cover af Robyns “Call Your Girlfriend” sammen med sin lillesøster på Youtube, hvor det efterfølgende gik stærkt for den unge sangerinde. På den nye fængende single “BITCH (takes on the know one)” træder hendes lækre, forførende vokal klart igennem og det er virkelig et lyt værdigt.

Anderson .Paak – “King James”

For kort tid siden spillede Anderson .Paak koncert i Royal Arena, hvor vores anmelder var svært begejstret for den amerikanske R&B-artist. Nu er han klar med mere musik til os i form af singlen “King James”, som endnu engang indikerer hvilken spændende og alsidig artist Anderson .Paak er. Udover den nye single har kunstneren delt tracklisten til sit kommende album Ventura, hvor blandt andet den dygtige Lalah Hathaway og Outkast medlemmet André 3000 optræder som feature. Det er helt sikkert et album, vi glæder os meget til.

Ellers tilføjet:

girl in red – “i need to be alone.”
Shura – “BKLYNLDN”
Nasty Cherry – “Win”
Iggy Azalea – “Sally Walker”
Fieh – “25”
Mags – “i never really liked your friends”
AISHA – “Fortæl”
Mekdes – “On My Mind”
Manus Bell – “F*ck it”
Lou Seifer – “Astronaut”
KNIFEBIRD – “That’s Not Our Game”
ViVii – “Fibromyalgia”
Clara Mae – “Lost”
SG Lewis, Clairo – “Throwaway”
Kara Marni – “Lose My Love”
GRiZ, Wiz Khalifa – “Find My Own Way”
The Head and the Heart – “Missed Connection”
Lena – “don’t lie to me”
Laleh – “Knock Knock”
DAVID44 – “Levitate”
Barselona – “Spørg Mig Til Råds”
Artifact Collective – “Shadow Play”

Lyt til playlisten her:

Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com