fbpx

Danmarks nye pophåb Mags er klar med sit andet udspil

Foto: Elisabeth Eibye

Tidligere på året udgav Mags sin første single “you’re in his bed, i’m in his head”, og nu er hun klar med et ligeså ørehængende nummer i form af singlen “never really liked your friends”.

Det er ikke første gang, vi skriver om den spirrende popsangerinde Mags. Tilbage i Januar udgav stjerneskuddet sin debutsingle, og i den forbindelse beskrev sangerinden selv sin musik som »ærlig, skandinavisk, elektronisk, pop med kant.« Hendes nye single kan godt lede tankerne hen på en anden skandinavisk popsangerinde ved navn Sigrid, hvilket jo hænger meget godt i tråd med de tillægsord, Mags har tilskrevet sin musik.

Den 23-årige Margrethe blev til Mags blandt sine venner i USA men begyndte allerede at spille musik som 14-årig, hvor hun hev guitaren frem og satte ord og toner på nogle af de tanker, hun gik rundt med.

“never really liked your friends” er et super catchy popnummer, som helt sikkert kan sætte gang i fredagsstemning. Hør nummeret her mens du ser frem til at kunne opleve den blomstrende sangerinde på SPOT festival til maj.

Tags:
Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com