fbpx

AISHA forfører med sin sexede vokal på den nye single “Fortæl”

Foto: Jonna Rönnlund

Den dansk-somaliske sangerinde laver popmusik lige efter bogen, og hendes nyeste single “fortæl” er svær ikke at nynne med på.

Popsangerinden AISHA har efterhånden nogle år på bagen som sangerinde. Hun startede med at stå på en scene som teenager, hvor hun blandt andet optrådte som korsanger for rockikonet The Savage Rose. Siden 2012 har den erfaringsrige artist udgivet musik i sit egen navn og nu er hun klar med den ørehængende single “Fortæl”, der handler om nutidens krævende og til tider overfladiske datingkultur.

Singlen “Fortæl” formår både at skabe en stemning af melankoli, samtidig med at den bringer en uimodståelig danselyst frem. Aishas lyd, som af og til giver associationer til danske Ida Corr, er både behagelig og sexet, og at sangen så ovenikøbet besidder et catchy hook, gør kun nummeret endnu mere spændende.

Hør AISHAs nye single her, og bevæg dig ind i hendes tekstunivers, som i “Fortæl” centrerer omkring ikke at vide »om man er købt eller solgt,« som artisten selv formulerer det.

Tags:
Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com