fbpx

Fribytterdrømme annoncerer efterårsturné og løfter samtidig sløret for traileren til en kommende dokumentar

Foto: Malthe Behr

Til efteråret drager rockbandet på en 16 koncerter lang turné, hvor de blandt andet rammer DR Koncerthuset. Inden da står de klar med en dokumentar, som de netop har offentliggjort traileren til.

Det er ikke første gang, vi skriver om Fribytterdrømme. I marts sidste år, kom bandmedlemmet Lau Pedersen med tre sange, han hørte på repeat, og vi har også tidligere på året vist begejstring for bandets annoncering til GrimFest 2019. Så det er en glædelig nyhed, at syrerockerne nu har offentliggjort hele 16 koncerter rundt omkring i landet. Se programmet over turnéen i bunden af artiklen.

Den 20. marts løber filmfestivalen CPH:DOX af stablen, hvor du blandt andet kan se dokumentarfilmen Fribytterdrømmen, produceret af de to 20-årige filmskabere Søren Frederiksen og Pelle Johansen. Filmen skildrer hvordan venskaber og band-idyl bliver udfordret, når man går all-in på musikken og kæmper om at bryde igennem. Du kan se traileren til dokumentaren her.

Fribytterdrømmen (2019) Trailer from EAVE Media on Vimeo.

Fribytterdrømme efterårsturne:

Nygadehuset, Aabenraa Kulturhus, Aabenraa – 31. oktober
Sønderborghus, Sønderborg – 1. november
Foderstoffen, Rudme – 2. november
Viften, Rødovre – 7. november
Gimle, Roskilde – 8. november
DR Koncerthuset, Studie 2, København – 9. november
Atlas, Aarhus – 14. november
Paletten, Viborg – 15. november
Posten, Odense – 16. november
Skråen, Aalborg – 20. november
Tøjhuset, Fredericia – 21. november
Bygningen, Vejle – 22. november
Godset, Kolding – 23. november
Fermaten, Herning – 28. november
Tapperiet, Køge – 29. november
Musikhuzet Bornholm, Rønne – 30. november

Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com