fbpx

Better Oblivion Community Center: »vi er kommet et sted hen sammen, som vi ikke var i stand til at finde alene«

Foto: Nik Freitas

Den 3. maj kommer to af de mest markante personer fra den amerikanske indie-scene lige nu til Store VEGA med fællesprojektet Better Oblivion Community Center. Phoebe Bridgers og Conor Oberst har arbejdet tæt sammen om at skabe en ‘wow-oplevelse’ og lege med folks forventninger til det i starten hemmelige samarbejde.

Jeg skulle gå stille med dørene, da jeg i midten af januar fik et interview i kalenderen med Phoebe Bridgers og Conor Oberst. De to kunstnere har før gæstet hinandens soloprojekter, men at de den 23. januar ville surprise-udgive et fælles album under navnet Better Oblivion Community Center var stadig en hemmelighed.

Med pladeselskabet Dead Oceans i ryggen (bl.a. Kevin Morby, Mitski, Slowdive og Shame) begyndte de i slut december 2018 at lægge mystiske spor ud. Den 22. januar tweetede Phoebe Bridgers et telefonnummer til “Better Oblivion Community Center”, og de nysgerrige, der ringede det op, blev mødt af en kringlet telefonsvare. Oberst retweetede fra twitter-brugeren @better_oblivion, og ved et busstop et sted i Los Angeles kunne man finde en reklamesøjle med det førnævnte telefonnummer på. Det hele kulminerede med en fremførelse af nummeret “Dylan Thomas” i det amerikanske talkshow The Late Show With Stephen Colbert, hvorefter albummet var ude, og den internationale presse kunne begynde at gå amok over det overraskende, men skudsikre samarbejde.

Colbert-debuten var dog stadig i fremtiden, da jeg fangede Conor Oberst og Phoebe Bridgers over telefon. De befandt sig i et mærkeligt mellemstadie, hvor de stadig skulle holde spændingen ved at udgive et album for dem selv og deres team.

Det er interessant, siger Phoebe. Jeg har det altid på denne her måde, når jeg udgiver et album, hvor jeg ved, at jeg har lavet en hel masse arbejde, men det ikke rigtigt føles sådan, fordi det efterhånden er så lang tid siden. Vi færdiggjorde indspilningen i juni, og når det så endda skal holdes som en hemmelighed, forstærkes den følelse. Det kommer til at føles, som om jeg ikke har gjort noget som helst, når vi udgiver det, sådan, ‘Åh, ja, der er på magisk vis et album ude!’

Phoebe Bridgers albumdebuterede med Stranger in the Alps i 2017 og udgav sidste år EP’en boygenius sammen med indie-fællerne Lucy Dacus og Julien Baker. Conor Obersts diskografi tæller hele syv soloalbum og mange flere medregnet de forskellige bandkonstellationer, han har været i, hvoraf Bright Eyes nok er den bedst kendte. Udgivelsesprocessen er med andre ord hverken ny for Phoebe og især ikke for Conor, men kombinationen af, at Better Oblivion Community Center er et fællesalbum, og at det blev holdt hemmeligt, har gjort det hele til en ganske særlig oplevelse. Phoebe fortæller:

Det var sjovt for mig at prøve, fordi folk kender min musik, og endnu flere kender Conors musik, og jeg tænkte, at folk ville begynde at lave hypoteser eller tro, at de vidste, hvad det ville lyde som. Og jeg synes ikke, det lyder, som folk sikker tænker, at det vil lyde, så jeg vil gerne have folk til at høre det hele på én gang og ikke have nogle forudindtagede meninger om det.

»Vi går efter den dér ‘wow-fornemmelse’«

Man mærker hurtigt, at det ligger Phoebe og Conor på sinde, at de med Better Oblivion Community Center skal overraske deres lyttere og udfordre dem på deres forventninger til, hvordan et samarbejde mellem de to naturligvis vil lyde. Så de lyder også oprigtigt glade, når jeg siger, at jeg fik lidt af en ‘wow-oplevelse’, da jeg hørte albummet forud for vores interview. Jeg havde, ligesom alle andre, allerede dannet mig nogle rimelig klare forventninger til, hvordan det nok ville lyde.

Vi går efter den dér ‘wow-fornemmelse’!, siger Oberst og fortsætter: Jeg tror, at folk tror, at det kommer til at være sådan virkelig ‘folky duetter’ eller country-duetter, hvor vi skiftes om hvert vers, men jeg synes, det har noget meget mere rocket over sig.

I stedet for at “skifte vers” hele tiden, synger Bridgers og Oberst for det meste sammen – og tit unisont, hvilket skaber de her referencer til et rockband med to forsangere fremfor en sød lille mand/kvinde folk-duo. Det er ikke kun “pretty harmonies”, som Oberst selv beskriver det, men støjede sekvenser og overraskende rockudskejelser.

De har ikke haft en eller anden mission med albummet eller en klar forventning til, hvad folk skal få ud af det – udover ‘wow-oplevelsen’ selvfølgelig – men det er tydeligt, at parret har valgt albumformatet af en grund.

En af grundene til, at det er fedt, at albummet kommer ud på én gang, er, at folk kan lytte til hele albummet, siger Conor og fortsætter: Jeg håber virkelig, at folk giver det en chance og lytter til det hele. Der foregår så mange forskellige ting på pladen, og vi brugte meget tid på de små glimtende soniske detaljer, som er gemt i lyden. Jeg håber, det er en plade, folk vil gå tilbage til flere gange og finde nye, sjove detaljer i for hver gang.

To til en tango

De to sangskrivere har allerede tidligere været i studiet sammen, og det skete lidt efter lidt, at deres stunder sammen udviklede sig til et samarbejde stort nok til at udgive et album. Det blev for hver sang, der gik, tydeligere og tydeligere, at sangene hverken føltes som “ren Conor” eller “ren Phoebe”. Det føltes snarere, som om en tredje person var til stede, eller endda et tredje band. Således udviklede fællesprojektet sig i takt med, at de fik flere og flere sange i hus.

Og generelt lader alt omkring denne her process til at have været meget flydende, meget smertefri og meget naturlig – i hvert fald når man hører Phoebe og Conor tale om det sammen. Det noget komplicerede navn var Conors påfund.

– Ja, jeg giver Conor skylden for det, griner Phoebe og fortsætter: Conor ville have et eller andet langt og emo. Og jeg synes, det er cool – nu svarer jeg lige for ham – men hele hans koncept omkring det var, at vi tilbyder – du ved ‘oblivion (glemsel, red.) er ikke noget ønskeligt for alle mennesker – men vi tilbyder en bedre mulighed i anden halvdel af bandets navn. Så det er ikke så slemt endda, og vi er i det her sammen i et form for ‘oblivion community’.

Phoebe og Conor er i den grad “i det her sammen”, og Better Oblivion Community Center er lyden af en fælles, meget social proces. I tiden mellem 2017 og 2018, hvor de skrev og indspillede albummet, var de begge travle med andre projekter, turnéer og hvad succesfulde musikere nu ellers har travlt med. Men når de begge to tilfældigvis befandt sig i L.A. ville de tage i studiet sammen og arbejde på sangene.

Vi ville virkelig gerne lave alt i et rum sammen med vores guitarer. Vi skrev ikke nogle sange adskilt, vi udvekslede ikke engang demoer over internettet eller noget i den stil, vi lavede virkelig alt i samme rum, fortæller Conor entusiastisk.

De er jo begge erfarne både musikere og sangskrivere, så de vekslede mellem, at én måske havde en lille akkordprogression eller melodi i tankerne, og en anden en tekstbid. Så “bouncede” de idéer, som Conor beskriver det, og indspillede det stille og roligt i Conors hjemmestudie i L.A. (hvor Conors ven Jonathan Wilson blandt andet også har produceret Father John Mistys debutalbum).

Vi hang bare ud der i en måned eller sådan noget og inviterede forskellige venner over, som var i området omkring L.A. Så vi har Carla Azar med på trommer, hun har også spillet med Jack White og havde et band, som hedder Autolux. Og så havde vi en, der hedder Anna Butters med, som er en helt vild jazz-bassist, folk far rytmesektionen i bandet Dawes, og så spiller min gamle ven Nick Zinner fra Yeah Yeah Yeahs med på guitar.

En fælles læreprocess

“The Community Center” – altså denne her sidste del af duoens navn, der henviser til noget socialt, passer på alle måder til processen bag. Fordi begge kunstnere er erfarne, har det også været endnu tydelige for dem, hvori forskellen viser sig, når man pludselig arbejder med en anden.

For mig er sangskrivning en meget ensom ting, hvor jeg er alene i mit eget hoved. Jeg føler, at det, jeg arbejder på i mine sange, giver mening for mig, men måske ikke for andre. Så at have skrevet med Phoebe og være tvunget til at forklare mine idéer, mens de kommer – og vise versa med hende – har gjort sangene stærkere. Dét at blive nødt til at artikulere ens idéer for en anden for at få dem til at være på samme bølgelængde som én er virkelig fedt. Jeg tror, at vi er kommet et sted hen sammen, som vi ikke var i stand til at finde alene.

Udover at det i sig selv har været lærerigt for soloartisterne at prøve at arbejde sammen, har de to også haft erfaringer med fra deres respektive projekter, som har åbnet døre for nye måder at tænke på.

Jeg har lært det her i løbet af det seneste år, og især fra Conor; at man skal udgive det arbejde, man er interesseret i og prøve ikke at tænke for meget over, hvor meget mening, det giver. Du ved, musik er bare år bagud nogle gange, på grund af at man skal trykke vinyler og sådan noget, og det er nemt at blive fanget af “musikkens kalender”. Det har været virkelig cool med Conor, at vi har udgivet to forskellige plader det samme år med to forskellige bands, og han udgav to album på den samme dag. Og det synes jeg er virkelig fedt, det vil jeg også prøve, fortæller Phoebe.

Jeg tror, helt naturligt – og jeg fisker ikke efter komplimenter her – griner Conor; men Phoebe er bare en naturligt mere talentfuld sanger og har et bedre øre for melodi og harmoni, som jeg ikke nødvendigvis har. Jeg sidder tit fast i de samme melodiske motiver, når jeg skriver sange, så det er fedt at arbejde med en, som har fået mig ud af de her vaner. Hun lærte mig endda at synge harmonier på sange, hvilket jeg aldrig gør. Det har jeg virkelig svært ved. Hun skrev en harmoni og lærte mig den og opmuntrede mig til at synge det, indtil jeg kunne den sad i skabet. Mere kan man ikke bede om fra en musikalsk partner, som bliver ved med at opmuntre én og lære én nye ting. Lære en gammel hund nye tricks.

Phoebe Bridgers og Conor Oberst tager som sagt deres fælles projekt med til København, når de den 3. maj gæster Store VEGA som led i en større albumturné. Livebandet vil udover Phoebe og Conor blandt andet også bestå af vennerne Carla Azar og Nick Zinner.

Mens du venter, kan du passende lytte til Better Oblivion Community Center her.