fbpx

SPOT løfter sløret for 10 nye navne – bl.a. School of X og WIINSTON

Foto: WIINSTON // PR

Der er meget at glæde sig til på årets SPOT festival, og i dag er der endnu mere at glæde sig til, end der var i går.

Så blev det mandag igen, og SPOT offentliggør også denne uge ti nye navne til årets festival. I denne omgang betyder annonceringen på både stort dansk og svensk talent, som du godt kan glæde dig over.

På den danske side kan du blandt andet i år høre stærke hiphopbeats fra Emil Kruse og pop fra den helt grønne duo Fravær, der vandt KarriereKanonen sidste år.

Engelsksproget musik kommer der blandt andet fra Rasmus Littauer, der gæster SPOT for anden gang med sin elektroniske dreampop i form af soloprojektet School of X, og fra R&B-gruppen WIINSTON, som i november albumdebuterede med MIDNIGHT ROCKET. Hvis du er mere til hårdtslående electronica, så gæster den danske producer-duo ZOOKEEPERS også SPOT-festival i år.

Du kan også glæde dig til at høre svenske singer/songwriter Jenny Wilson og de Stockholm-baserede landsfæller MANKIND, der leverer energisk grunge og stærkt guitarspil.

Dagens tilføjelser:

Emil Kruse
Fravær
Hans SOLO & Jaden Castro
Jenny Wilson & Who Killed Bambi
MANKIND
School of X
SHAQ
The Grenadines
WIINSTON
ZOOKEEPERS

Charlie Jagd
charliejagd@bandsoftomorrow.com