fbpx

K-phax har annonceret sin debut-EP med den ærlige single “Time”

Foto: Navid Shaterabadi

Danske K-phax har givet os en forsmag på den kommende debut-EP i form af singlen “Time”, der dykker ned i mørke tanker og spildte forhold.

Det er en blanding af hårdt arbejde og ægte talent der har placeret fremadstormende K-phax på den danske hiphop scene. Bag kunstnernavnet står Keith Birongo, der har lavet musik fra han var 10 år gammel, og allerede som 17-årig vandt karrierekanonen.

Nu har den ambitiøse unge hiphopartist annonceret sin debut-EP Thunderstrm, der rammer gaden den 22. marts, samtidig med udgivelsen af forløber-singlen “Time”, der er udkommet i dag.

Den nye single er en af de mere personlige udgivelser vi har set fra K-phax, og den skildrer nogle af de mørke tanker, der kan rode rundt i sindet. Samtidig handler den om følelsen af, at have spildt sin tid i et forhold, der er ved at slutte.

“Time” er blot er forsmag på, hvad vi kan forvente fra K-phax på den kommende EP, der sætter fokus på nogle af de kampe og kriser Keith selv har været igennem i sin opvækst.

Tags:
Charlie Jagd
charliejagd@bandsoftomorrow.com