fbpx

Hvad gør du, når din elskede har det svært? Det emne belyser The Ocean på deres nye single

Foto: Andreas Houmann

Københavnbaserede The Oceans har i dag udgivet en single omkring de følelser, man kan have, når ens elskede har det svært. Nummeret hedder “High On You”, og du kan dykke lidt mere ned i det her.

Den frustrerende følelse af ikke at kunne give andet end kærlighed og omsorg, når din kære har det svært, er lige præcis det, The Oceans‘ “High On You” handler om. Handlingen er omslynget af en catchy melodi, en pumpende og støjende bas, og et fængende guitarriff. Når nummeret sætter igang med et alenestående trommebeat, får man nærmest lyst til at synge “taaaake ooon meee” – men man bliver bestemt ikke skuffet, når det catchy guitarriff træder ind, og tankerne ledes væk fra a-ha. Man får stadig ligeså meget lyst til at kridte danseskoene.

På trods af duoens få udgivelser har de allerede opnået opmærksomhed i både radioen og på diverse festivaller. De har blandt andet spillet til vores egen Music Award i 2015. Her i foråret og frem til sommer drager bandet på en mini-turné, hvor de blandt andet rammer SPOT Festival til maj.

Den 29. marts udgiver de deres EP nummer to, men indtil da kan du høre “High On You” lige her:

Tags:
Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com