fbpx

Redaktionens 5 bedste opdagelser på by:Larm Festival 2019

Foto: TACO BITCH // Alier Ajak Wuoi

En festival som norske by:Larm byder på både glædelige gensyn og nye gode bekendtskaber. Heunder finder du fem artister, som vi faldt over i forbindelse med årets festival, og i den grad vil holde øje med i fremtiden. Fire af dem imponerede os live, mens den sidste på listen blev årsagen til årets mest borende følelse af FOMO…

BLENDA (SE)

»BLENDA gav koncert inde på spillestedet Revolver fredag aften. Sangerinden har udgivet musik siden 2017, hvor singlen “PAYDAY” med sit friske og småprovokerende udtryk var med til at definere BLENDA på den svenske musikscene. Sangerinden har dog i løbet af det sidste års tid gentænkt sin lyd, og her i februar udgav hun singlen “FUNERAL”, hvor der er skruet lidt ned for aggressiviteten og op for smooth guitar og den silkebløde vokal. Til hendes koncert trådte hun op på scenen med en selvsikker attitude og præsenterede sig selv og alle sine sange på svensk, som desværre fik en del af publikummet, heriblandt mig selv, til at falde lidt af vognen. Men når musikken spillede, var det hele glemt, og “FUNERAL” har kørt på repeat på min Spotify, lige siden jeg fik lov til at høre den live. Nummeret rammer den perfekte balance mellem at være bitter og cool, og hvis hun fortsætter i den stil, vil jeg i hvert fald følge med.«

– Johanne Nedergaard Jensen

girl in red (NO)

»girl in red imponerede os i den grad, da hun optrådte med sit liveshow på spillestedet Blå. Marie Ulven, som er pigen bag girl in red, skulle eftersigende have produceret størstedelen af sin musik hjemme på teenageværelset. Det kan godt høres i produktionen, men jeg synes egentlig, det har været mere charmerende end forringende for lytteroplevelsen. Dog havde jeg regnet med, at jeg skulle møde en genert og kejtet teenagepige på scenen, når girl in red skulle på. Der tog jeg helt fejl. girl in red kom frem og kørte sit show igennem med 100 kilometer i timen – måske en smule kejtet, men bestemt ikke genert. Musikken i livesammenhæng løftede både musikken og energien, og Ulven er, trods sine blot 19 år, født til at stå på en scene. Halvt forvirret og utroligt taknemmelig gav girl in red os et show, hvor der både var musikalsk og personligt overskud. Specielt var sangene “summer depression” og “girls” blandt mine favoritter, hvor vi får en (tiltrængt) fortælling fra en ung pige, der synes at sommeren er overvurderet, og at piger er meget mere interessante end drenge. Et dejligt og forfriskende pust, som uddelerne af prisen “Årets Stjerneskud” også havde fået øje på. girl in red modtog prisen på en halv million norske kroner lørdag aften, hvor begrundelsen var, at hun er sin generations stemme. Hvis det er Ulvens generations stemme, så lytter jeg i hvert fald gerne videre, og jeg glæder mig til at se, hvad vi kan forvente fra girl in red i fremtiden.«

– Johanne Nedergaard Jensen

Off The Meds (SE)

»Det var den svenske kunstner AMWIN, som i forbindelse med et interview, vi lavede med hende, foreslog os at fange den svenske elektroniske gruppe Off The Meds, hvis vi fik muligheden for det. Det gjorde vi så lørdag nat på Blå, og deres koncert blev den perfekte afslutning på årets festival. Bag mixerpulte, computere og diverse remedier, der nu engang skal til for at skabe den perfekte elektroniske dansefest, står Adrian Lux, Måns Glaeser og Carlo Löf, som er producerne bag Off The Meds. Folk sitrede af forventninger, for de fleste vidste vist, at Off The Meds er et af de mest hypede navne på den svenske electro-scene lige nu. Jeg vidste imidlertid slet ikke, hvad jeg havde i vente. Musikken satte igang, og den sydafrikanske vokalist og rapper Kamohelo Khoaripe sneg sind ind iført en stor gasmaske af en art, som skjulte hans ansigt. Formen på masken sendte tankerne hen mod et insekt, og det dannede en lige dele humoristisk og halv-creepy effekt. Især fordi Khoaripe bevægede sig så sindssygt fedt, som han gjorde. Det var fuldstændig umuligt ikke at bevæge sig til trioens knivskarpe produktioner, mens Khoaripes blanding af Johannesburg-slang og engelske fraser gjorde Off the Meds til noget helt særligt – også efter gasmasken var røget. Jeg håber inderligt, at der har stået en electronica-glad booker fra Roskilde blandt crowden, for shit hvor vil jeg gerne se dem dér i år!«

– Nikoline Skaarup

Otha (NO)

»Det er primært i forbindelse med annonceringen til årets by:Larm, at jeg har tjekket Otha ud. Jeg havde hørt om hende lidt forinden i forbindelse med debutsinglen “One of the Girls”, og der var vist mange i publikum, der vidste, at Otha var en af de dér artister, man skulle nå at se, når man nu fik muligheden for det. Der er nok mange, der har syntes, at Otha var en smule for introvert i udførelsen af numrene, selvom hun imellem dem genert kom med små søde og kommentarer. Jeg blev til gengæld ret vild med kontrasten mellem hendes totalt ydmyge tilstedeværelse og den til tider ret hårde elektroniske musik, hun så fik fremført. Det mindede mig lidt om første gang, jeg så Superorganism live, og forsanger Orono Noguchis stille udtryk gjorde oplevelsen af den farverige performance, de leverer, dét mere mærkbar. Jeg kunne godt savne bare en tand mere nærvær fra Otha under numrene, men hey, hun er jo stadig helt ny, og man skal heller ikke forcere en eller anden påtaget “party-hard”-attitude, bare fordi man laver festvenlig musik.«

– Nikoline Skaarup

TACO BITCH COLLECTIVE (NO)

Okay, vi skal lige gøre noget klart fra start: Vi så ikke TACO BITCH på by:Larm. Da vi efter utallige opfordringer fra lokale nordmænd indså, at der var et eller andet helt vildt hypet over denne her gruppe, vi bare måtte opleve, var køen for lang til, at vi overhovedet kunne komme ind. Men okay, så talte hypen nok sandt. Og sjældent har vi siddet med en større følelse af FOMO, som da vi, efter at være kommet hjem, så alle de omtaler af TACO BICTH, by:Larm har givet anledning til. Gruppen leverede angiveligt årets koncert, hvis du spørger diverse medier, der var der. Så nu sidder vi her i Danmark og lytter til deres musik på Soundcloud, hvor der pt ligger to sange. Sætter vi den eksperimenterende og tunge elektroniske lyd, vi hører, sammen med de billeder, vi har fra deres live show, så får vi indtrykket af et kreativt, performence-orienteret kollektiv, som uden tvivl er deres hype værdig. Så nej, vi kan ikke fortælle dig, at TACO BITCH er det vildeste, vi oplevede på by:Larm, men vi kan fortælle dig, at vi har tænkt os at holde et særdeles vågent øje med gruppen, kaste hænderne i vejret, NÅR de en dag annoncerer et dansk show, og græde lidt over festivalens største miss-out. Snøft…

– Nikoline Skaarup