fbpx

Nordiske Hits // Uge 10

Foto: The Asteroids Galaxy Tours // Malthe Berh

Så er der igen nye toner fra den nordiske front, og vi har denne gang opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 17 nye tilføjelser. Tjek listen ud her, og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

The Asteroids Galaxy Tour – “Boy”

Den danske band The Asteroids Galaxy Tour gjorde sig internationalt bemærket, da de tilbage i 2009 udgav singlen “The Golden Age”. Siden da har de udgivet hele 3 albums, men der har dog været stille hos duoen i et længere stykke tid. Sidste år kom der to singler, og vi kan glæde os over igen at høre ny musik med deres seneste track “Boy”. Mette Lindberg og Lars Iversen får på dette nummer sat det mere poppede og kommercielle udtryk på hylden og eksperimenterer meget mere med forskellige genrer. Vi håber selvfølgelig på, at 2019 er året, hvor vi får mere musik at høre fra gruppen.

Molly Sandén – “Den som e den”

Den svenske popkomet Molly Sandén havde sidste år stor succes med at skifte fra engelsksprogede musik til nu at synge på svensk. Hendes album Större er blevet streamet i stor stil, og nu er hun ude med årets første single “Den som e den” – en pop-banger uden lige der viser sangerinden og sangskriverens store potentiale, og som helt sikkert vil sætte gang i ethvert dansegulv. Hvis du i forvejen synes det er lidt ‘kull’ at have lært noget norsk slang fra SKAM, kan du måske udvide lidt med noget svensk fra Molly Sandén.

The William Blakes – “Turn Us into Them”

Vi kunne ikke få armene ned, da vi hørte, at den danske rockgruppe The William Blakes annoncerede det nye album 1991. Det er hele fem år siden bandet sidst udgav album, og deres nyeste single “Turn Us into Them” lover rigtig godt for, hvad vi kan forvente i deres nye musik. Med lækkert klaverspil og en rigtig oldschool-feel akustisk guitar hører man tydeligt bandets erfaring og gode sangskrivning.

Ellers tilføjet:

Alphabeat – “Shadows”
Barselona – “Bankende Hjerter”
ELBA – “Poisonous”
FOAMMM – “Rollerblades”
Go Go Berlin – “Here Comes The Darkness”
Hugo Helmig – “Don’t Wait Up”
HunBjørn – “Who Are We to Love”
Kå – “Ik’ Sig Det”
LÉON – “Better In The Dark”
Margrete – “River View”
M.I.L.K. – “Jet Ski”
Sigrid – “Sight Of You”
TÅRN – “Farver & Vanvid”
Vilnes – “Play with Me”


Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com