fbpx

Little Simz – GREY Area

Foto:Jack Bridgland
Udgivelsesdato: Fredag den 1. marts 2019
Label: AGE 101 Music

Grime-kunstneren Little Simz er i mere end topform på GREY Area.

Little Simz – GREY Area
5 / 5 Anmeldelse

En sjælden gang imellem støder man på et album, der er så gennemført, at det ikke tillader dig at udpege svagheder. Et album, der giver dig gåsehud fra tå til hårbund fra start til slut, der midlertidigt får dig til at glemme dine omgivelser, dine behov, dig selv. GREY Area er denne form for album.

24-årige Simbi Ajikawo har under navnet Little Simz foreløbigt haft en strygende karriere. Tidligt udråbte hiphop-darlingen Kendrick Lamar hende til én af de dygtigste nulevende kunstnere inden for genren, hendes to første fulde udgivelser udløste massiv begejstring blandt kritikerne i henholdsvis 2015 og 2016, og i 2017 fik hun æren af at ledsage selveste Gorillaz på deres Humanz-turné. Verden over har musikelskere ventet spændt på hendes tredje albumudspil – og på GREY Area overgår Little Simz alle forventninger.

“Me again//Allow me to pick up where I left off” rapper hun på åbningsnummeret “Offence”, og på nogle måder minder GREY Area da også om hendes tidligere bedrifter. Hendes vokal er fortsat dyb og monoton, hendes levering oftest lynhurtig og staccato-lignende, og som på de forrige
albums får hun i løbet af GREY Area selskab af en lang række prominente kunstnere, der alle smukt komplimenterer den unikke stil, der karakteriserer Little Simz. Cleo Sol leverer mesterligt de delikate og soul-prægede omkvæd på “Selfish”, og på “Wounds” giver Chronixxs’ rolige
reggaestemme formidabelt modspil til Little Simz’ gennemgående hårdhed. Nummeret er desuden repræsentativt for GREY Areas mest fremtrædende karaktertræk – den excentriske instrumentering.

I løbet af albummet trækker Little Simz på både dancehall, reggae, soul, rock og jazz, og resultatet er et sammensurium af lyde, man ikke normalt hører kombineret. “Wounds” åbnes af en western-vandrende elektrisk guitarlinje, som snart overraskende nok suppleres af strygere; “101 FM” lyder instrumentalt set mest af alt som et computerspil fra 90’erne tilsat jazzfløjte, og på “Therapy” ledsages hiphop-typisk bas og percussion af et hyperaktivt klokkespil, der på én gang synes mal- og velplaceret.

Hver sang på albummet er helt sin egen. Hvert element er placeret med omhyggelighed og præcision, og selv når det hele lyder til at være ved at skeje lidt for meget ud, mister Little Simz aldrig kontrollen over dét, hun foretager sig. GREY Area er en markant milepæl inden for grimegenren. En usædvanligt stærk præstation.

Tags:
Sofie Ree
sofieree@bandsoftomorrow.com