FORPREMIERE: TÅRN udgiver singlen “Farver & Vanvid” forud for den kommende EP

Foto: Zuhal Kocan

Den danske gruppe udgiver den nye single i morgen, men vi har fået lov til at give vores læsere en forsmag på deres kommende EP allerede i dag.

Den danske indie-gruppe TÅRN har givet os lov til at dele singlen “Farver & Vanvid”, som også vil være til at finde på deres EP med selvsamme titel. Farver & Vanvid er på gaden i morgen og er TÅRNs fjerde udgivelse. Gruppen fortæller at kærlighed, og alle de former den kan tage, har været omdrejningspunktet for den nye EP:

– Kærligheden er i forandring. Ikke bare i mig, men i verden omkring mig. Jeg har brugt meget tid på at begribe kærligheden som en kraft og som overlevelses-mekanisme. Udspringet til de nye sange er et brud, og hele den proces, der følger efter. Fortællingen slutter – og begynder – der hvor ringen er sluttet, og jeg har et åbent hjerte igen.

“Farver og Vanvid” trækker os ind i TÅRNs drømmeverden, hvor vi mødes af flydende synths, satellit-lignende lyde og Erik Apollos fængende vokal. Singlen udkommer som sagt først i morgen, men du kan allerede nu lytte til forpremieren på “Farver & Vanvid” her:

Tags:
Johanne Nedergaard
johannenedergaard@bandsoftomorrow.com