fbpx

The Great Escape føjer 120 navne til musikprogrammet

Foto: Connie Constance // Lily Rose Thomas

Den engelske branchefestival The Great Escape har netop udgivet en lang række tilføjelser til årets program med blandt andet danske Oh Land, britiske Little Simz og Connie Constance.

Festivallen The Great Escape løber af stablen fra den 9. til den 11. maj i Brighton. Nu har showcase-festivalen givet os 120 tilføjelser til programmet.

De har blandt andet tilføjet det britiske soul-håb Connie Constance, der tidligere på måneden annoncerede sit debutalbum English Rose, som eftersigende skulle have en socio-politisk vinkel til det britiske samfund. Albummet kommer ud den 22. marts, så du kan nok forvente at høre en del af det til The Great Escape.

Et andet bemærkelsesværdig navn på plakaten er den fremadstormende britiske hiphop-artist Little Simz, der blandt andet har vist sine imponerende live-performance kompetencer på turné med sværvægtere som Gorillaz og Anderson .Paak.

Programmet tæller også deres første annoncerede danske navn – nemlig hele Danmarks popdarling Oh Land, der ellers har haft godt gang i sin karriere i et stykke tid med kommende koncerter i både Berlin, London og New York.

Andre nye notable tilføjelser:

SILVA
Frank Carter & The Rattlesnakes
Black Peaks
Yves Tumor
Aaliyah Esprit
Du Blonde
Jambinai

Du kan se alle navnene på The Great Escape’s hjemme side her.

Charlie Jagd
charliejagd@bandsoftomorrow.com