fbpx

PREMIERE: Danske KLIPO ude med ny single og video i et samlet kunstprojekt

Foto: Lasse Mølsted

Den talentfulde elektro-pop artist KLIPO dykker ned i de sårbare og tunge følelser i nyt kunstprojekt, der visuelt og sonisk afbilleder den psykiske lidelse skizofreni. 

Den danske sanger og producer KLIPO, med det borgerlige navn Johannes Bruun, har trods sin unge alder allerede gjort sig til kende på den danske musikscene. Sidste år kunne vi præsenterer ham under Bands of Tomorrows koncerter i Byhaven, Pumpehuset og som Ugens Upcoming i september. I samme måned udgav han sin anden EP Purpurlyd – en omgang solide, dansksprogede elektro-pop produktioner med R&B vibes og stærke synthfigurer, båret af Bruuns fine vokal.

“Skizo”

Popsnedkeren starter 2019 ud med et større projekt, hvor lyd og billede smelter sammen. Singlen “Skizo” er en del af et samlet koncept, hvor nummeret er soundtracket til en kunstfilm om psykisk ustabilitet – en visuel og sonisk repræsentation af hvordan det kan føles at have skizofreni.

Instruktøren Simon Nielsen-Englyst siger om videoen:

SKIZO er en hybridfilm der består af kunst, fashion og musik. Videoens grundtanke har været at portrættere fragmenter af kærlighed til andre og sig selv. Dele af videoen er planlagt i forvejen og andre dele er improviserede undervejs. Det er en eksperimenterende video der tager afstand fra narrativitet og overfortolkning.

Se den kunstneriske og smukke video her:

Tags: