15 feb Søn – Det Skandinaviske Design
Foto: Jesper Haugsted
Udgivelsesdato: Fredag den 15. februar 2018
Label: Audible Records
Det Skandinaviske Design er en lunken, men alligevel lytteværdig bedrift.
[rwp_box id=”0″]Danske Søn udgøres af Kristoffer Jessen, Søren Michelsen, William Hoffmann, Jonathan Leer-Birlov og Carl-Erik Gippert, og de fem venner mødte for et par år siden hinanden under et højskoleophold. I 2017 udsendte de EP’en Autobahn, og nu er de på banen med deres første albumudgivelse. Selv beskriver bandet deres musik som “smadderpop med improvisatoriske tendenser”, og dette er ganske rammende for lyden på Det Skandinaviske Design, for Søn præsenterer her lytteren for en blanding af energisk udførte guitarriffs, mindeværdige synth-melodier og lækkert jazzinspirerede klange. Selvom albummet instrumentalt set er en beundringsværdig bedrift, må Det Skandinaviske Design kvalitetsmæssigt alligevel betegnes som en temmelig blandet pose bolsjer. Udspillet rummer særligt to svagheder.
For det første har forsangeren fået sig nogle uheldige vokale vaner, siden vi sidst hørte nyt fra Søn. På Autobahn demonstrerede Jessen, at han er i besiddelse af en både køn og kompetent stemme, men på Det Skandinaviske Design er dette næsten ikke til at høre, fordi han kontinuerligt krukker sig igennem sine tekster. De vokale melodier drukner i stemmeknæk og unødvendige ornamenter, og dette bliver man som lytter hurtigt træt af. Enkelte gange, som for eksempel på “Ægte Kærlighed”, bryder Jessen med denne tendens, og man mindes endnu en gang om, hvor behagelig hans lyd faktisk kan være – men størstedelen af tiden fremstår han uheldigvis underligt forceret.
For det andet er albummets tekstlige aspekt kun delvist vellykket. Siden deres opstart har Søn været kendetegnet ved deres hverdagslige og relaterbare lyrik, og nogle af de nye sange fungerer tekstligt egentlig rigtig fint. Bandmedlemmernes evner for det poetisk romantiske kommer blandt
andet til udtryk på “Fem Fingre”, hvor Jessen synger:
“Fem fingre på min nakke//Lidt fugtig varme//Luften sitrer mellem vores læber//Og jeg kan lukke mine øjne”
Desværre er denne type tekst en sjældenhed på albummet, og størstedelen af Det Skandinaviske Design domineres af en nærmest uudholdelig plathed, som særligt eksemplificeres af omkvædet på “Malmö”:
“Vi tager til Malmö//Og vi ved ik’ hvorfor//Vi tager til Malmö//I det early dawn”
Den klodsede parring af dansk og engelsk forekommer flere steder, og selvom det halvbanale lyriske udtryk muligvis er tiltænkt, trækker det bestemt ned i helhedsindtrykket.
Trods disse to hængepartier, er Det Skandinaviske Design alligevel et lyt værd, og dette skyldes, at albummets instrumentering er uhyre stærk. Tilsammen skaber de fem musikere en stilsikker lyd, der på én gang er drømmende og mareridtsagtig, og selvom Søn jævnligt gør sig i det rolige tempo, er det meget svært at kede sig, når man lytter til albummet.
Melodierne er ørehængende, de 80’er-jazzede klange er uafrystelige, og kun sjældent har et dansk band formået en så solid omgang syretrip, som Søn gør mod slutningen af udspillets titelnummer. Revurderer bandet deres vokale stil, er der her fra ingen tvivl om, at de har potentialet til at nå rigtig langt.
