fbpx

FORPREMIERE: DOULA følger op på singlen “Frozen Days” med en dyster og skummel musikvideo

Foto: Elias Munk // August Aabo

DOULA udgav den 1. februar singlen “Frozen Days”. Nu har de teamet op med skuespiller Elias Munk og instruktør August Aabo om en dyster og kultlignende musikvideo, som du helt eksklusivt kan se her.

Da vi den 1. februar skrev om nummeret “Frozen Days” var vi, og er vi stadig, svært imponeret over DOULAs evne til at kombinere det dystre med det dansable. I musikvideoen understøttes den dystre stemning af videoens kultlignende tema, som i følge DOULA »sender referencer til, hvordan det moderne samfund og sociale medier skaber en trang til at skille sig ud, men samtidigt bevarer folk i fastlåste roller«

Den velproducerede musikvideo er skabt i samarbejde med instruktør August Aabo, som har været nomineret til en pris ved Ekko Shortlist Awards 2018, og som samme år har vundet en pris ved den tyske REC Filmfestival Berlin.

Hovedpersonen, som spilles af skuespiller Elias Munk, kendt fra serier som Perfekte Steder og Bedrag, flygter i musikvideoens handling fra en mystisk kult, men finder senere hen ud af, at kulten er uundgåelig, og må derfor gennemføre et skummelt og uhyggeligt ritual.

Den pirrende og dystre musikvideo udkommer officelt mandag den 18. februar, men helt eksklusivt kan du allerede se videoen her:

Tags:
Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com