fbpx

ASTRONAUT tager os til månen med singlen “Inside an Atom”

Foto: Jannick Boerlum

Den drømmende psych-pop-gruppe ASTRONAUT har idag udgivet singlen “Inside an Atom” forud for deres debutalbum, som udkommer den 12. april. 

Den aarhusianske kvintet ASTRONAUT gjorde sig første gang bemærket på den danske musikscene i 2014, men har på trods af de fem år på bagen, endnu ikke udgivet deres debutalbum. Nu er der dog ikke længe til, da albummet efter to års arbejde i studiet udkommer den 12. april i år. Vi får en skøn forsmag på albummet med deres nyudgivne single “Inside an Atom”.

Tracket tager dig med sit drømmende udtryk med på en behagelig rumrejse gennem galaksen og bevæger sig i et psykedelisk univers, der burde gøre enhver Tame Impala-fan blød i knæene. Om nummeret siger forsanger Zeppelin selv:

Albummet kredser om den ambivalens, der ligger i at acceptere og nyde kaos, og det samtidige ønske om at ville slippe fra den. Den ydre og indre støj. Den ekstreme udadvendthed, kontra den stille indsigt.

Mens vi spændt venter på deres kommende debutalbumglæder vi os over “Inside an Atom”, som du kan høre her:

Du kan streame nummeret på din fortrukne streamningtjeneste her.

Tags:
Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com