fbpx

Popstjernen Nina Nesbitt om sit første album på et indie-label: »Så må jeg jo lære at gøre det selv«

Foto: PR

Skotske Nina Nesbitt har skrevet sit første album siden bruddet med et major label. Popsmeden er gået indie og DIY, hun har lært sig selv at producere, og så prøver hun med sine nye sange at forsikre dig om, at ingen krise er så permanent, som den umiddelbart ser ud.

Den erfarne sangerinde, sangskriver og nu også producer Nina Nesbitt har netop udgivet sit andet album The Sun Will Come Up, The Seasons Will Change, som du kan lytte til i sin fulde længde her. Albumtitlen kan tolkes som en måde at huske på, at livet går videre, og det er på mange måder omdrejningspunktet for albummet og hele processen bag. Det kan lyde klichéfuldt, når jeg påpeger, at Nesbitt selv betragter albummet som dét album, hun altid har drømt om at lave, men når man tager Nesbitts historie i betragtning, så forstår man godt, at der må være noget ganske særligt over pladen. Mere om det senere.

Jeg møder Nina Nesbitt i Lille VEGAs backstage-lokale forud for hendes opvarmningskoncert for landsfællen Lewis Capaldi og hans danske publikum, der har sørget for en udsolgt sal. Hun er sød og imødekommende, griner af de ting, hun selv siger, og virker generelt rolig forud for den halvakustiske koncert, som hun også senere samme aften kommer flot igennem til stor jubel fra publikum.

Albummet består af 13 veleksekverede popsange, som, udover Nesbitts fine vokal, også fremviser hendes store talent som sangskriver og producer. Og så er det en rejse tæt ind på livet af en ung kvinde og hendes venner, der ligesom alle andre erfarer både op- og nedture.

–  Albummet er fra start til slut en rejse, som jeg håber, at folk vil tage på. Det handler om personlig udvikling og om at være i sine tidlige 20’ere og alt det, man oplever, fordi det er en virkelig mærkelig periode. Jeg var selv et virkelig mærkeligt sted i mit liv; jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle gøre med mit liv. Jeg var blevet droppet af mit pladeselskab og følte, at mit liv var ovre. Så albummet handler om at finde sig selv igen og alle sådan nogle ting. Forholds-ting, karriere-ting, venne-ting, alting, siger hun, da vi har slået os ned i en sofa.

Der er flere ting, der gør det her album ganske særligt for Nesbitt, og jeg skal nok forsøge at komme ind på det hele. Men et ord, der måske bedst indkapsler det, er “selvhjælp” eller DIY – altså Do It Yourself, som efterhånden er blevet lidt af et modeord i musikbranchen. Det er i hvert fald det, Nesbitt selv fremhæver, da jeg spørger, hvad den største forskel fra udgivelsen af hendes debutalbum er.

Jeg har gjort alt selv. Jeg har arbejdet med nogle fantastiske mennesker, men ingen ventede på det. Jeg har selv fået det til at ske, og jeg blev signet igen. Jeg har selv drevet albummet fremad og har været meget specifik omkring, hvad jeg ville. Da jeg udgav mit første album var jeg så ung, og jeg var meget sådan, ‘wow hvad foregår der, og hvad laver vi, hvem er jeg!’, griner hun.

Fra Major til Indie

Vi spoler lige tiden tilbage til dengang, det hele begyndte for at finde frem til, hvorfor det her album betyder så meget for den unge, men allerede erfarne kunstner.

Ting gik ekstremt stærkt for Nesbitt, da hun i 2012 begyndte at udgive cover-numre på YouTube. Før hun vidste af det, havde hun Ed Sheeran som erklæret fan (og senere kæreste – nu eks, der skriver sange om hende), og et enkelt supportjob for ham blev til en hel arenaturné. Senere røg opvarmningsjob for Justin Bieber med i hatten, og hun skrev kontrakt med Island Records – et datterselskab til Universal Music – som hun udgav debutalbummet Peroxide med i 2013.

Men dagen inden, at hun i 2016 skulle udgive sin nye single “Chewing Gum” fra EP’en Modern Love, fik hun den skelsættende nyhed, at Island Records havde valgt at afbryde samarbejdet. For en artist i start 20’erne var det noget nær den mest uoverskuelige nyhed at få, og hendes karriere blev fra den ene dag til den anden vendt op og ned.

Heldigvis har Nesbitt ben i næsen, og det havde hun allerede dengang, hendes musikalske eventyr startede. Som 15-årig lærte hun at spille guitar, og efter hendes første møde med Taylor Swifts musik gik et lys op for hende: at en pige med en guitar kunne skrive sine egne sange. Det ville hun også, og selvom det var svært som en 17-årig popartist at overbevise folk om, at hun altså skrev sine egne sange, så blev det til en del af hendes musikalske identitet.

Derfor var der også én ting, der slog hende, da hun havde slugt tanken om, at Island Records havde afbrudt samarbejdet.

Da jeg blev droppet, var jeg sådan, ‘jamen, hvordan laver jeg musik,’ ingen ville arbejde med mig. Så jeg tænkte, ‘så må jeg jo lære at gøre det selv,’ forklarer hun.

Hun producerede selv EP’en Life in Colour, og kort tid efter skrev hun nummeret “The Moments I’m Missing”, som blev en af singlerne på den nye plade. Hun producerede 90% af nummeret i det lille studie, hun i ægte DIY-stil havde bygget på sit værelse, og så tog hun nummeret og senere “Empire”, “The Sun Will Come Up, Seasons Will Change” og “Sacred” med til producerne Lost Boy og Jordan Riley, som kunne klare de sidste 10%, hun ikke selv havde udstyret til selv at fikse.

Og nå ja, så fik hun ingen ringere end produceren Fraser T. Smith (bl.a. Adele, Britney Spears, Stormzy, Florence & The Machine, Gorillaz, Sam Smith, Drake) til at stå for produktionen af den catchy “Loyal to Me”.

Imens alt det her stod på, fik det store indie-label Cooking Vinyl Group (bl.a. Marilyn Manson, Passenger, Royksopp, The Prodigy, TLC) færden af hende, og de tilbød hende en ny pladekontrakt.

Jeg elskede at lave det uafhængigt, fordi jeg er meget DIY i måden, jeg arbejder på. Men jeg er meget dårlig til organisering, så jeg har brug for nogle, der sidder sammen med mig og hjælper med det. Det får jeg med min Cooking Vinyl single label service-aftale. Så egentligt laver jeg selv albummet, og så udgiver de det med mig. Så jeg er lidt sådan, ‘hvor er hagen?’, det her er fedt!’

Hun er også sikker på, at flere kunstnere vil gå samme vej. Den succes, hun og Cooking Vinyl allerede inden albumudgivelsen har oplevet med de foreløbige singler, har i hvert fald vist, at ‘indie’ og kommercielt gennembrud ikke er hinandens modsætninger.

– Jeg synes, det er en meget moderne måde at gøre det på. Jeg tror, at mange artister begynder at gå ned ad den vej, fordi man kan lave musik fra sit soveværelse nu. Vi havde aldrig forventet, at det ville gå så godt. Jeg håbede på en million lyttere, fordi jeg fik tre millioner på den sidste single fra det sidste album. Nu er vi over 120 millioner, hvilket er for sindssygt. Det er virkelig en spændende tid, og jeg synes, at indie labels er en fantastisk ting, siger hun med julelys i øjnene.

Sangskriveren Nina

I meget af tiden efter Nesbitts brud med sit tidligere pladeselskab skrev hun sange til andre artister, og hun har blandt andet været med til at skrive på den britiske sangerinde Jessie Wares seneste album Glasshouse. Det har også været med til at gøre sangskrivning til en af Nesbitts spidskompetencer, og det har også gjort hende i stand til at skrive om andre end sig selv. Det var også udgangspunktet for det nye album.

Jeg skrev en del af det her album ud fra tanken om, at jeg skrev for andre artister. Så meget af det skrev jeg med andre end mig selv i tankerne, hvilket jeg tror har gjort mig mere åbensindet.

Nesbitt skriver altså ud fra stik modsatte retningslinjer end mange andre kunstnere, jeg i hvert fald har talt med – blandt andet Lewis Capaldi, som hun var i Danmark med. Hun behøver ikke selv at have gennemlevet noget for at kunne skrive om det. Jeg spørger hende, hvordan hun bærer sig ad.

Jeg elsker at have en lille sladder. Jeg er en ‘drama queen’, griner hun og fortsætter: Jeg elsker at sidde med mine venner og få den seneste sladder, og det forvandler jeg til sange. Jeg oplever følelser meget stærkt, og jeg ved, det lyder mærkeligt, men når nogen fortæller mig noget, så føles det næsten som om, jeg selv har oplevet det. Derfor er det også meget nemt for mig at skrive om. “The Best You Had” handler om min bedste ven, men det er stadig personligt, og jeg kan helt klart relatere alle de sange, jeg har skrevet, til et eller andet i mit liv.

Nesbitt finder inspiration i et hav af forskellige kunstnere. Gennem sin svenske mor blev hun, siden hun var helt lille, eksponeret for et masse ABBA og Max-Martin-klingende hitlistepop ala Britney Spears og Christina Aguilera, mens hendes far sendte Brian Eno gennem øregangen. Hvad angår det her album har Alanis Morisette været en stor inspirationskilde.

Det lyder ikke som hende overhovedet, men måden, hun udtrykker sig på i sine lyrics, går rent ind. Jeg elsker, hvor ærlig hun er, og hvor råt det føles. “You Oughta Know” – lige siden jeg hørte den sang, har jeg tænkt, at jeg ville skrive en sang som den. Den inspirerede min sang “The Best You Had”. Jeg elsker hvor upassende det er, og hvordan det handler om alt det, folk tænker, men ikke erkender, at de tænker.

Produceren Nina

Hvad angår produktionen, som hun jo altså de seneste år har taget til sig, så lagde hun ud med bare at ville skrive et album, som fik folk til at føle et eller andet. Noget atmosfærisk og »stripped back mid tempo,« som hun selv kalder det. Det er det, hun selv kan lide. Men det er ikke den eneste katalysator i arbejdsprocessen.

Jeg lyttede til det, jeg havde lavet, og tænkte: ‘OK, det her kommer til at have indflydelse på halvdelen af min fanbase. Den anden halvdel kommer til at ville have noget upbeat, mere syng-med-venligt popmusik.’ Så lavede jeg “Loyal To Me”, “Somebody Special” og “Colder” i den stil. Så dem, jeg selv bedst kan lide, er de mere nedtonede, midt-tempo-sange. Men når alt kommer til alt, så laver jeg det for mig selv, men også for dem, der lytter til det. Forhåbentligt er der noget for alle.

Da jeg første gang lyttede til albummet, tænkte jeg, at det var lige poppet nok til min smag, men jeg må indrømme, at sangene løbende er vokset på mig, og udover de ekstremt catchy kompositioner har det også noget med den ærlige og letgenkendelige historiefortælling at gøre. Forhåbentligt taler det ind i Nesbitts egne forventninger til, hvad jeg som lytter skal have ud af albummet.

Jeg vil udgive et album, som får folk til at græde og grine og have øjeblikke til. Det håber jeg, at folk vil tage videre fra det her album, hvordan de end gør det. Der er helt klart et element af selvhjælp på albummet – det er en form for selvhjælpsbog for folk, der går igennem en krise. Så jeg håber, at folk føler sig beroliget og sikre på, at hvad end de går igennem, er det ikke så permanent og forfærdeligt, som det ser ud, fortæller Nesbitt, som taler af erfaring.

Lyt til “The Best You Had” herunder. The Sun Will Come Up, The Seasons Will Change er ude nu på alle streamingtjenester.

Nikoline Skaarup
nikolineskaarup@bandsoftomorrow.com