bandsoftomorrow.com | Ugens Uimodståelige // Uge 4

Ugens Uimodståelige // Uge 4

UIMODSTÅELIGE er listen, der sætter gang i din weekend og giver dig det ugentlige overblik over de største hits og de mest iørefaldende sange – fra de helt store stjerner til spirende kunstnere. Læs om vores tre favoritter herunder og find playlisten nederst i artiklen.

Vampire Weekend – “Harmony Hall”

Endelig, endelig, endelig kom Vampire Weekend med annonceringen af nyt album – som vi ventede på hele sidste år også. Det er hele seks år siden, at Modern Vampires of the City udkom, og rigtig meget kan nå at ske for en gruppe på så mange år. Multiinstrumentalist og producer Rostam Batmanglij har forladt gruppen, men lyden af “Harmony Hall” er stadig indbegrebet af lyden af Vampire Weekend, og det var rimelig meget, hvad vi havde håbet på. Ezra Koenigs vokal sidder som altid i skabet, og hårene rejser sig nærmest i det episke omkvæd. Velkommen tilbage Vampire Weekend, vi har savnet det her.

Dua Lipa – “Swan Song”

Så har hun gjort det igen. Den engelsk-albanske sangerinde Dua Lipa har det sidste stykke tid virkelig taget verden med storm bl.a. med numrene “IDGAF” og “New Rules”. Igår udgav hun “Swan Song”, som udover at have hitpotentiale ligeledes er titelmelodien til den kommende film “Alita: Battle Angel”. Den 20. februar løber Brit Award af stablen, hvor Dua Lipa er nomineret i hele fire kategorier.

AURORA – “Animal”

AURORAs fortryllende nummer “Animal” er også på listen over ugens uimodståelige. Det norske, alternative popact tager dig med ind i en eventyrsverden fyldt med lækre harmonier, som er svære at lade være med at synge med på. “Animal” er et cathy popnummer med en lidt dyster tekst, der på overfladen handler om an animal, hunting for an animal. 

Ellers tilføjet:

mags – “You’re In His Bed, I’m In His Head”
LAUV, Troye Sivan – “i’m so tired…”
Dusin – “Mens Alting Størkner”
Aksglæde – “Hvis Du Bare Havde Sagt Noget”
Kakkmaddafakka – “Runaway Girl”
Peter Manos – “You Don’t Know Me”
Elias Boussnina – “Bring The Pain (feat. UnoTheActivist)”
Florence + The Machine – “Moderation”
Ozzy Wacko – “Seizures”
Conor Matthews – “On and On”
Robinson – “Karma”
MOZAÍK – “Keep On”
Grace Carter – “Heal Me”
Foals – “Exit”
Celeste – “Father’s Son”
Amber-Simone – “Only You”
Ms Banks – “Hood B*tch”
Broods – “Falling Apart”
Totemo – “Fifty Words for Time”
Julie Jacklin – “Pressure to Party”
FLETCHER – “Undrunk”
Noé – “Pity Party”

Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com