fbpx

Aksglæde slipper ny single forud for kommende EP-udgivelse

Foto: Daniel Hjorth

Med sine dansksprogede, nutidige tekster har Aksglæde inden for de seneste år indtaget den danske musikscene. Nu står han klar med singlen “Hvis Du Bare Havde Sagt Noget” forud for udgivelsen af sin nye EP.

Den 8. februar har Aksglæde EP’en Hvorfor Kom Du Overhovedet klar til os. Heldigvis behøver vi ikke at vente helt indtil da med at høre nyt, da den sidste single inden EP-udgivelsen nu ligger klar.

Referencepigen – som er et slags alias for Aksglædes ekskæreste – har lagt ansigt til flere af hans tekster, hvilket ligeledes er tilfældet i hans nye single. Selvom det endte med, at hun gik fra ham, har Aksglæde alligevel vendt det til noget positivt, og bruger nu de oplevelser han fik i forholdet som inspiration til sine sangtekster.

– Hver gang jeg har brug for at skrive noget om kærlighed, at blive forladt, eller følelsen af begær, så tænker jeg på hende. Hun gav mig nemlig disse følelser i sin klareste form. Jeg forsøger aktivt at genopleve smerten, ved hver sang jeg skriver, om disse erfaringer

“Hvis Du Bare Havde Sagt Noget” er et rigtig godt bud på en autentisk popsang, som rent instrumentalt blander den elektroniske- og akustiske lyd, hvilket får den til at skille sig ud fra den electropop-musik, der i øjeblikket dominerer på musikscenen.

Lyt til singlen lige her, mens du glædeligt venter på, at der kommer mere musik om blot to uger.

Tags:
Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com