bandsoftomorrow.com | 19 danske navne du skal holde øje med i 2019

19 danske navne du skal holde øje med i 2019

Foto: Jeuru//Mathias Nyholm Schmidt

Alt tyder på, at 2019 bliver endnu et godt år for dansk musik. Herunder finder du 18 bud på hvorfor.

Vi peger traditionen tro på en række nye navne, vi synes du skal holde øje med, hvis du skal imponere dine musiknørdede venner eller bare er på udkig efter inspiration til ny musik, du både kan nyde i hørebøfferne eller forhåbentligt også live i løbet af de kommende 12 måneder. Sidste år pegede vi på navne som Goss, Jada, Luster og RoseGold, året forinden var det navne som Lowly og Collider, og i 2016 tippede vi navne som Phlake, CHINAH og Velvet Volume. Vi håber, det kommer til at gå de 18 navne nedenfor lige så godt, og ikke mindst at du finder dig et nyt yndlingsact eller to.

Bette

Det er få, der mestrer dansksproget R&B som Bette gør. Sangerinden er lykkedes særdeles godt med at genfortolke den ellers så engelsk-dominerede genre på dansk, som vi indtil videre har kunne høre det på de fire singler “Forstår Dig Nok En Dag”, “Ikke Længere”, “Væk” og “Darling”, som er produceret af Bettes musikalske ‘partner in crime’ Emil Kruse. Bette har en stærk vokal og begår sig imponerende godt i fraseringer og detaljeorienterede finesser, uden hun på noget tidspunkt lyder overdrevet eller lidende. Bettes musik kan både danne soundtrack til en sommerdag i solen med dine bedste venner, og til et øjeblik alene, hvor man lader tankerne flyve og drømmer sig væk for en stund.

Elias Boussnina

Elias Boussnina startede sin musikalske rejse milevidt fra den lyd, der nu har landet ham en plads her på listen og bevågenhed fra stort set alle dele af branchen. Sammen med producervennen Lille Høg lavede han, hvad han på sin facebook selv beskrev som »ægte trap-lort« under navnet Yung Coke. Coke rimer på joke, og det var præcis, hvad Boussninas karriere startede ud med. Projektet i eget navn, som har taget over efter afskeden med Yung Coke, lyder som alt andet end en joke. Den bløde R&B, vi indtil videre har fået på singlerne “05:30”, “Lost Ones” og “Candy” lyder mere end ambitiøs, og Boussnina smører ørengangen med sine lækre produktioner og sprøde vokal.

FLEXLIKEKEV

Kevin Yoro, som er den unge kunstner bag rap-aliasset FLEXLIKEKEV, voksede op i København, indtil han som ni-årig flyttede til London. Efter at have vidnet den (ofte kriminelle) skyggeside af den britiske storby besluttede han at flytte tilbage til København, hvor han nu lader til at gå benhårdt efter en anerkendt hiphop-karriere. Resultatet af tiden i London er, at Yoro har bragt den hårde såkaldte “UK-drill”-lyd med til Danmark, og det gør hans bidrag til den danske hiphopscene ganske unik. Særligt inspireret af den britiske rapper Skepta leverer FLEXLIKEKEV moshpit-indbydende tunge beats toppet med et sikkert flow og veleksekveret engelsk lyrik, der i virkeligheden også gør ham relevant for folk uden for de danske grænser at holde øje med.

Glød

En af de ting, der udover den foreløbige musik, vi har hørt, gør Glød ekstra spændende at holde øje med, er det faktum, at alle medlemmer stadig befinder sig i sine “teens”. William Weiss Albertsen, Linus Sandorff, Erik Zacher, Valdemar Verup og Karl Meyer er børn af 00’erne, og taget i betragtning hvor helstøbt en lyd, de allerede har formået at skabe, tør vi slet ikke tænke på, hvor langt de er kommet, når de bare når 20 somre. Lyden er poppet, funket, lidt jazzet og en hel del synth-baseret, og det fungerer mildest talt rigtig godt. Udover blæser-detaljer er det især i det akkordmæssige, at jazzen sniger sig ind, og mens det poppede gør lyden blød, og synthen gør musikken ‘up-to-date’, bidrager de funkede elementer med det dér, der giver én lyst til at bevæge sig.

JASMIN (FO)

Vi ved ikke ret meget om færøske JASMIN, andet end at det er en gruppe fra ja, Færøerne, som brygger på en lovende omgang elektronisk fusion af soul, pop og R&B. Lyden er på én gang både rå og hård og blød og smooth. Projektet virker ambitiøst og har helt klart potentiale til at nå langt udover de færøske grænser. Trods det internationale aspekt af gruppens lyd, mister man ikke fornemmelsen af deres nordiske islæt, som bringer noget mørkt og længselsfuldt til universet. Det hele toppes af forsanger Jasmin Motes fantastisk kraftfulde vokal, som især stråler igennem sidst på nummeret “Baby Blue”.

Jeuru

Den 14. december 2018 udgav Jeuru sin debut-EP King of The Cruel, som han fremførte til en smuk og nærmest transcenderende release-koncert på scenen under en 1000 kvadratmeter stor kuppel i Tycho Brahe Planetariet. Jeuru er egentligt ikke fra Danmark, men er opvokset i Brooklyn, New York. Han er dog flyttet til København, hvor han nu er signet på Sony Music Danmark, og EP’en, der består af fem eksperimenterende soul-numre, er resultatet af en kreativ bearbejdelse af en særdeles hård periode for Jeuru, som begyndte at skrive på numrene allerede i 2015 og opfordrer til mere åbenhed og forståelse over for mentalt helbred. Der findes ekstremt mange virkelig gode sangere derude, og som udgangspunkt skulle man mene, at det ikke er “nok” bare at synge smukt. Jeuru er undtagelsen, der bekræfter reglen. Hans vokal er muligvis den mest overbevisende, du kommer til at høre resten af året, og det er svært at tro, når Jeuru selv beskriver, hvordan det først er inden for de senere år, det er gået op for ham, at musikken er hans kald. Vi har ekstremt store forventninger til, hvad 2019 kommer til at bringe for Jeuru, som du især bør tjekke ud, hvis du også er faldet for amerikanske serpentwithfeet, som bevæger sig i lidt det samme udefinerbare musikalske univers.

Josef Lee

Ligesom Jeuru, som du netop har læst om, har Josef Lee taget den lange vej over atlanten og slået sig ned i Danmark. Det er heldigt for os, for det betyder, at vi kan nyde godt af hans musik. Det var faktisk mere eller mindre ved et tilfælde, at den amerikanske kunstner endte i Danmark. I stræben efter sine musikerdrømme tog Josef Lee væk fra Californien og backpackede rundt omkring Europa med sine mixtapes, som han delte ud på gaden. Han endte på et hjørne ved Christiania, hvor han mødte producer Asmus Harm (bl.a. Skinz, City Bois, TopGunn). De to er nu faste samarbejdspartnere, men det er ikke fordi Josef Lee er lyden af hverken artister som Skinz eller City Bois. De tre singler, vi indtil videre har fået fra makkerparret, bærer præg af Josef Lee’s baggrund i rappen og forkærlighed for 70’er-soul. Ifølge den officielle pressetekst fra Warner Music Danmark, som hurtigt så potentiale i kunstneren, dyrker Josef Lee krydsfeltet, hvor det organiske og elektroniske mødes, og det mærker man tydeligt på de tilbagelænede tracks, man kan høre igen og igen.

Lemon Palace

Vi satte sidste år fokus på den danske indiepop-duo Lemon Palace i vores ‘Ugens Upcoming’-koncept, efter de havde sluppet den dansable andensinglen “Nothing Real”. Mens australske Parcels stormer frem for tiden med deres umådeligt catchy funk-pop, kunne Lemon Palace snildt gøre det samme herhjemme. Duoen, som består af vennerne Alex Rudniak og Frederik Engell, har arbejdet sammen i en årrække, før de slog sig ned på den sprøde lyd, de indtil videre har præsenteret os for på singlerne “Cactus” og “Nothing Real”. Der er tekster om alle de følelser, forelskelse og kærlighed rusker op i, der er svævende synth, der er lækker, lækker saxofon og blød vokal i lyden af Lemon Palace, som vi satser stærkt på, du bliver mere bekendt med i løbet af 2019. Der er eftersigende en EP på vej, så det kan du jo se frem til.

Lleoh

Det var faktisk helt tilbage i oktober 2017, at vi første gang skrev os navnet Lleoh bag øret, da hun spillede support for vores norske crush Amanda Delara på Ideal Bar. Det er dog nok 2018, der for alvor vil sætte sig fast i Sarah Leonoras erindring om starten af sin karriere. I efteråret agerede hun nemlig support for Phlake gennem hele deres Can We Talk?-turné, som bragte dem vidt omkring i det ganske danske land. Lleohs smørbløde sangstemme er utroligt indtagende, runger af overskud og klæder hendes 00-inspirerede, neo-soulede og mela-poppede R&B-kreationer rigtig godt. Det er et musikalsk univers skabt i samarbejde med Phlakes Jonathan Elkær, der oser af potentiale, og vi kan derfor sagtens se for os, at Lleoh, med hjælp fra hendes færøske band, får sunget sig langt ind i de musikelskende hjerter i 2019. Det er stadig svært at opstøve Lleohs musik, efter hendes førstesingle “Go Easy” tilsyneladende ikke længere er at høre, så vi har fundet denne lille teaser-video for hendes Phlake-support i stedet.

M. Rexen

En ener, en original, et unikum – kært barn har mange navne, og M. Rexen kan gå under dem alle. Den danske kunstner, som er født og opvokset i De Forenede Arabiske Emirater, opslugte al vores opmærksomhed, da han på UHØRT Festival 2018 gav en af de bedste koncerter og præsenterede sit helstøbte, originale, mystiske og kryptiske musikalske univers, som på trods alle sin eksperimenterende features stadig også besidder kommerciel karakter. Det passer perfekt ind i M. Rexens storslåede og kreative udtryk, at han lige nu er midt i udgivelsen af en trilogi under navnet The United Kingdoms, hvoraf første del, debutalbummet An Endless Sea of Honey, blev udgivet i oktober sidste år. Vi glæder os mægtigt til at høre, hvad den SPOT-aktuelle kunstner kommer til at præsentere os for på de sidste to dele, og hvad end han ellers har i støbeskeen for 2019.

Mavourneen

Du kan endnu ikke høre Mavourneens musik på de gængse streaming-tjenester, men hopper du ind på KarriereKanonens hjemmeside ligger de der, og hopper du med til SPOT Festival til maj kan du opleve det punkede noise-rock-univers i live-format. Hans Gustav Björklund Moulvad er manden bag projektet, og historien om, at han er rejst til New York for at indspille sin musik i Sonic Youth’s Echo Canyon West-studier, passer perfekt til den lyd, man mødes af, når man sætter Mavourneen på (den kommende plade er faktisk indspillet med Sonic Youth’s Steve Shelley på trommer). Det er tungt som sten, mørkt, mystisk og melodisk og et rigtig godt bud på, hvem man skal holde et vågent øje med på den danske rockscene.

Mavourneen – Fountain of Youth (Livesession) from Mavourneen on Vimeo.

Motorique

Lyden af den københavnske trio Motorique kan være svær at beskrive. Det lyder super lækkert – så langt så godt – men det dér med at placere den under én genre er nemmere sagt end gjort. Derfor har Motorique hjulpet os på vej ved selv at betegne musikken “Tropikraut” ved hjælp af metaforen: at danse med selvlysende cocktails under palmetræer på en strand midt på en Autobah i Ruhr-distriktet. Motorique er ikke et spritnyt navn på den danske scene. I sommeren 2016 spillede de til vores ‘Uimodståelige’-event i Pumpehusets Byhave, og sidste år var de på flere mediers (inklusivt vores) liste over højdepunkter fra SPOT Festival. De udgav i 2016 EP’en Anatomy, hvor debutsinglen “Surfer” var på, og til februar lander så opfølgeren, Information. Vi tror, tiden er inde til, at atter flere får øjnene op for congas og olietønder, synthpop, funk og krautrock, og hopper med på Motoriques lige dele dystopiske og opløftende bølge.

Rýk

Aalborgensiske Rýk er en anbefaling til dig, der også blev glad for mødet med ovenstående Mavourneen. Efter vores første møde med rockkvartetten på Smukfests Live Camp sidste år, beskrev vi dem som en blanding af energien fra Sonic Youths “Kool Thing” og det tunge, dunkle lydunivers fra Joy Divisions Unknown Pleasure. På det tidspunkt havde Rýk endnu ikke udgivet musik, så det var baseret på det fantastisk kaotiske møde, vi havde med deres live-performance, men i oktober sidste år udgav de så deres debut-single “Young”, som heldigvis bekræftede vores glæde ved opdagelsen af de fire unge gutter. Vi har ingen forventninger om et stort, kommercielt gennembrud for Rýk lige foreløbigt (sorry guys), men hvis de i 2019 følger op på “Young” med flere stærke udgivelser og leverer dem med lige så stor indlevelse og intensitet, som vi fik lov til at opleve på Live Camp, så satser vi på, at folk med interesse i den danske rockscene kommer til at høre meget mere til Rýk.

Selma Judith

Selma Judith har netop sluppet sin anden officielle single “Inner Thigh” i kølvandet på den succesrige debutsingle “Kind of Lonely”, som skabte en ekstrem bevågenhed om den danske R&B-sangerinde og harpenist. Temperaturen stiger, når lyden af Selma Judiths bløde R&B sætter igang, og hun får i musikken skabt et intimt rum, hvor man for en stund kan lade sig omsluge af hendes personlige lydunivers. Selma Judith har som harpespiller allerede arbejdet sammen med en række prominente danske navne, som MØ og Vera, og ingen ringere end Dessner-brødrene fra The National, som man kunne opleve på HAVEN Festival sidste år. Selma Judith er en af de danske artister, der i slutningen af februar drager mod Oslo og by:Larm Festival, hvor en lang række internationale musikbranchepersonligheder står klar til at opdage morgendagens nye stjerner, og trods det stadig beskedne repertoire, føler vi os ret overbevist om, at flere allerede har sat kryds ud fra den danske kunstners navn. Det burde de i hvert fald.

Summers

Navnet Summers kunne ved første øjekast godt forveksles med et tropisk synthpop/scandisoul-band. Det er det ikke. “Summers” kunne også godt referere til følelsen af længsel efter lys og solskinsstråler, når frosten bider, og det er mørkt, både når man tager til og fra arbejde. Og med følelsen af noget “længselsfuldt” sporer vi os tættere ind på det danske act Summers. “Summers” kunne dog også godt være en omskrivning af navnet på kunstneren Niels Christian Sommer Kjærgaard, der tidligere var med i den danske trio Mont Oliver. Han udgav allerede sin debutsingle “Reborn” i august 2018, men arbejder på sit debutalbum, som eftersigende skulle udkomme i foråret 2019, og hvis de resterende numre, Kjærgaard brygger på, er lige så lovende som debutsinglen, så tror vi 2019 bliver året, hvor du får alvor bliver bekendt med navnet. På “Reborn” viste Kjærgaard sine evner inden for både amerikansk-inspireret hiphop, pop og R&B og nummeret er bygget op omkring et tungt beat, en omsluttende dyb bas og pitchede vokal-samples. Det udtrykker storladenhed, afbrudt af stille klaversekvenser hvor kvaliteten i Kjærgaards vokal virkelig står frem. Vi håber, der kommer mere af samme skuffe, og håber det bliver i 2019! Nu har vi i hvert faldt sagt det højt.

Søn

Vi fladt pladask for københavnske Søns finurlige og poetiske, dansksprogede univers, da de sidste år sendte deres musik vores vej efter udgivelsen af EP’en Autobahn. Da de i august år figurerede som vores ‘Ugens Upcoming’, beskrev de blandt andet deres lyd som utæmmet pop og knyttede billeder på som: »Når du steger laks, og det syder helt vildt, samtidig med at du hører Chet Baker«, »Når du ser dig selv i toiletspejlet, imens folk skriger med på “Señorita” bag døren« og »Når du spiser Bugles, imens din overbo har sex, og du har lyst til at tage væk«. De billeder beskriver ekstremt godt det kontrastfulde univers, Søn kredser omkring, hvor man får en følelse af eskapisme og eksistentialisme, når man lytter til tekster om så jordnære hverdagsting som eksempelvis kebab på Nørrebrogade (lyt til “King Kebab” her). Senest har gruppen været aktuelle med singlerne “Malmö” og “Fem Fingre” og “Ægte Kærlighed” og i midten af februar lander debutalbummet Det Skandinaviske Design, som nok kommer til at markere et nyt, mere fremadstormende kapitel for den spirende nye pop-gruppe.

UNA-LUGA

Bag det kunstneriske alias UNA-LUGA finder vi producer, sanger og sangskriver Frederikke Krebs Bahn, hvis musik bliver til i opbyggelsen af UNA-LUGA-karakteren: »en pige fra Finland i en drøm, hvor tid er elastisk, og delfiner og mennesker hænger ud som venner. Hun elsker swimmingpools, sodavand, palmer og lyst brød,« som hun selv beskrev det for os tidligere på måneden i vores Ugens Upcoming-feature. Det univers, Frederikke gennem UNA-LUGA får bygget op, er ekstremt forførende. Det er lidt som den drøm, hun selv beskriver; en mystisk drøm, der mens den står på føles så naturlig, som at solen står op i morgen, men forvrænger virkeligheden nok til, at man er forvirret, når man vågner op. Det er bløde synths, flydende vokalharmonier, melankoli og smuk melodi, og hvis UNA-LUGA i 2019 udgiver musik i samme kaliber, som på EP’en Tropical fra sidste år, så tør vi godt vove at påstå, at vi hører mere til den kreative sjæl i dansk dreampop-regi.

Varnrable

Okay, Varnrable kunne teknisk set også godt være på vores kommende liste over norske artister, man skal holde øje med, for bag det kringlede kunstnernavn finder du norske Camilly Myhre. Hun er dog bosat i København og har udgivet sine foreløbige to singler via det danske selskab Escho (bl.a. Iceage), så vi nyder godt af hendes store talent på den danske musikscene. I et forførende elektronisk univers flyder Myhres lyse vokal i en hypnotiserende repetition på 2018-singlen “On/Off”, mens en dyb, ulmende bas, skæve synth-detaljer og en dybere vokal kreerer undergrundsnatklub-stemning på “Blink of an Eye” fra januar i år. Varnrable er booket til både den danske Journey Festival og norske by:Larm, og det vidner om, at Varnrable er et navn, vi ikke er alene om at spå et spændende år 2019. Hop med på bølgen allerede nu, og rul med øjnene, når din ven kommer om et halv år og spørger, om du har hørt hende der Varnrable.

ZAAR

Vi har været så heldige i flere omgange at kunne premiere de smukke single-udspil fra ZAAR, som er det kunstneriske alias bag aarhusianske Sara Flindt. Hun udgav sidste år sine to første singler; “Foolish Ways” og “The Last Song”, og var senest i november aktuel med sit tredje singleudspil “For A While“. Fællesnævnerne i musikken, som hun spiller i samarbejde med Jonathan Ludvigsen fra Athletic Progression og Bjarke Armdrup fra Kr4n, er den eksperimenterende tilgang hun har til kreativitet, og den nordiske feel, der gennemsyrer projektet. Det er ikke underligt, at hendes festivalerfaring tæller nordiske, naturskønne steder som G! Festival på Færøerne og den islandske Iceland Airwaves, og der er da også noget “Björksk” over det eksperimenterende og legende take på den elektroniske genre, hun præsenterer. Sara synger med sin forførende og kompromisløse vokal om både kærlighed og menneskelig adfærd og sætter det i relation til et natur-tema, der gennemsyrer det storslåede lydunivers. Ingen tvivl om, at fans af nordisk lyd og skandinavisk kvalitet vil få noget ud af et lyt til ZAARs repertoire, som i dette år også øges med EP’en Lost My Sense of Humour.

Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com