fbpx

Fugleflugten – Morgenlysskær

Foto: Niels Østergaard Munk 
Udgivelsesdato: Fredag den 11. Januar 2019
Label: Flammekaster Records

Fugleflugtens debutalbum er en smuk rumklangsdans, hvor særligt stilheden vinder, og kærligheden vælter frem og udvider det tematiske univers hos det post-punkede band, der efterhånden har stadfæstet sig som mere end bare et upcoming band på den danske musikscene.

Fugleflugten – Morgenlysskær
4.5 / 5 Anmeldelse

Der er – som lovet i et interview, vi sidste år bragte – sket meget for det København-baserede band Fugleflugten i 2018. En udsolgt Lille VEGA-koncert, en bagoverblæsende sommerturné til glæde for landets festivalgæster og tre nye singler – flugten er på ingen måde standset, og med den nylige udgivelse af debutalbummet Morgenlysskær markerer bandet stigningen til de højere himmellag uden at miste fodfæste fra det kraftfulde postpunkede udtryk, der altid har givet vingerne luft.

Men selvom Morgenlysskær i høj grad er en videreførsel af lyden fra den fremragende debut-EP fra 2017, Bølgevækker, så er der også sket nye ting både i bandets lyd og tematikker, mens de største styrker ligger et nyt sted.

De hvirvlende og melodiske guitartemaer mellemliggende i numre som “Salamander” eller “Kalder Vingerne” indeholder den sitrende energi, der til enhver tid kan øge omdrejningsfrekvensen på cykelturen en blæsende aften og længe har været en af bandets mest velfungerende effekter – især live. Men over strækningen af albummets ni numre kan genbrugen til tider krænge mod det ensformige, og det er derfor nye greb, der gør størst indtryk.

Fugleflugten har på Morgenlysskær – uden at overgøre det – valgt at inddrage flere elektroniske elementer i deres sange. På den indledende “Morgenlysskær” er de fremaddrivende elektroniske trommer med til at nuancere nummerets energiopbyggende seancer, mens nøgne keyboard-toner giver et nyt underlag til Rasmus Ydes flot udtrukne vokal på “September”. Samtidig lader det også til, at der er sket en udvikling i melodiføringen hos forsangeren, der i små korte glimt skyder nye farver i musikken og i skinnende kontrast skiller sig ud fra de ellers også effektfulde vokalråb.

“Jeg hører dig klart, du hvisker i mit øre // Og sådan ved jeg, at du er til,” synger Yde på singlen “Kalder Vingerne” med en forfriskende aktiv melodibevægelse, ligesom melodien gør særligt plads til fantastisk lyrik på “Morgenlysskær” i linjerne: “Fire uger fløj afsted // I en em af dans af virkelighed // Tårerne trillede langs manglende ord // Græd blot, sagde at det gør ikke spor.”

Fugleflugten har altid befundet sig i et eventyrligt univers spækket med natur og fabeldyreliv, men på Morgenlysskær bevæger fortællingerne sig også tættere på den virkelige verden, og albummet fortæller sammenhængende historier, der i flere luftlag kredser om kærligheden. En af fortællingerne strækker sig over både den galopperende kærlighed i “Mod Bakkerne”, pusterummet “Dagdrømme” og den medtagende dans i “Slet & Ret”, hvor det – i højere grad end på tidligere udgivelser – er stilheden, der vinder.

Nedlæggelse af byens larm og flugt mod skoven og håbet i “Mod Bakkerne” er flot bygget op med elektroniske klik-trommer og dyb bas, der holder den ulmende energi under mulden nede, indtil den slippes løs til sidst, når “byen forsvinder” og “følelserne vinder”. Det stille guitar intermezzo inden forløsningen, det opløftende klavertema, der udgør “Dagdrømme”, og den efterfølgende dansende ro i “Slet & Ret” er smukke øjeblikke, og – ligesom med morgenlysskærets kortvarige stråler – er det øjeblikke, man kun ønsker at forlænge.

Albummets cover med den svævende hare delt i to afspejler på mange måder de forskellige aspekter af kærligheden, der fremstilles på Morgenlysskær. For haren kan både ses som en løbsk kærlighed, der pludseligt splittes i to og forsvinder i hver sin retning, men den kan også være et symbol for to enheder, der mødes og samler sig i løb mod det fjerne.

Med kærlighedsfortællingerne bevæger Fugleflugten sig på en måde væk fra eventyrene og fabeldyrene, og musikken finder ind i helt almindelige menneskehjerter. Realiteten melder sig på nummeret “Mig og Migselv”, der ærligt talt er et af de bedste, mest rammende og umiddelbare breakup-sange, jeg nogensinde har hørt. I blandingen mellem Rasmus Ydes smukke poesi i: “jeg burde danse i længselsmelankoli” og de umiddelbare hverdagsvendinger som “selvom vi ikke lige sådan skal ses igen” opstår der noget helt særligt, der tager bandets tematiske rejse til et helt nyt sted.

Numre som “Mig & Migselv” beviser, at Fugleflugten er mere end bare en postpunket lyd og energi – det er fantastisk god sangskrivning, lige meget hvordan man pakker det ind.

Tags:
Nicklas Krarup Larsen
info@bandsoftomorrow.com