fbpx

10 hurtige til… The Japanese House

Foto: PR

Vi har fået koncert- og debutalbumaktuelle The Japanese House til at færdiggøre 10 sætninger for os om hende og hendes musik.

Britiske The Japanese House er garant for en god omgang silkeblød, synth-baseret dreampop, som vi siden 2015 har nydt godt af på hele fire EP’er udgivet via Dirty Hit, og blandt andet skabt i samarbejde med medlemmer fra The 1975, som hun også har været på turné med. Den 1. marts lander det længeventede debutalbum Good at Falling, hvorfra singlerne “Lilo” og “Follow My Girl” og senest “Maybe You’re the Reason” allerede har fået rosende ord med på vejen.

Den 23. januar tager The Japanese House sin længselsfulde melankoli med til Lille VEGA, og vi har i den forbindelse sendt vores 10 hurtige spørgsmål efter Amber Bain, multikunstneren bag. Her er, hvad hun har sendt retur.

Min musik er…

– virkelig god, virkelig sørgelig.

Jeg begyndte at lave musik, fordi…

– det er den eneste ting, jeg gik op i fra en meget ung alder.

Jeg finder inspiration i…

– folk, forhold og mig selv.

Den bedste koncert, jeg nogensinde har set, var…

– Adele på Glastonbury.

Det fedeste sted, jeg kunne forestille mig at spille, er…

– et eller andet stort sted.

Hvis ikke jeg var musiker, ville jeg…

– arbejde med hunde.

Mit yndlings-act lige nu er…

– Muna, fordi de er noget specielt.

Det vigtigste for mig, når jeg laver musik, er…

– at have uendelig adgang til sukkerfri cola og at føle, at jeg har noget at sige.

Når folk lytter til min musik, skal de…

– forberede sig på potentielt at føle sig ret kede af det.

Mit debutalbum kommer til at…

– forhåbentligt lyde som noget nyt.


Nikoline Skaarup
nikolineskaarup@bandsoftomorrow.com