bandsoftomorrow.com | Bliv en del af Danmarks fremtidige musikbranche

Bliv en del af Danmarks fremtidige musikbranche

Foto: Stock

Læs med her, hvor vi fortæller mere om kursusforløbet, der sætter fokus på management-udvikling i den vanskelige og dynamiske musikbranche.

Innovative Music Management er et brancheforløb, der hvert år af flere omgange tager en ny gruppe kursister igennem syv moduler med en række nedslag i musikbranchens mange facetter.

Formålet med Innovative Music Management er at skabe en platform for talentudvikling af kommende eller allerede etablerede music managers med hver deres rolle i musikbranchen. Der findes mange former for Music Management, og hver kursist kan søge forløbet med en personlig forestilling om en fremtid med musik som omdrejningspunkt – uden selv at være udøvende musiker. Forløbet er på den måde et springbræt, der kan kickstarte eller videreudvikle de mange karrieremæssige muligheder inden for Music Management, som ellers kan være svære at gabe over på egen hånd.

Der bliver undervist i projektledelse, marketing og PR, idé- og konceptudvikling, musikaftaler og meget mere. Derfor har forløbet tilknyttet en række undervisere, der tager vare på og sørger for indholdet til de enkelte moduler, og som samtidig agerer inspiration og mentorroller for kursisterne. Som eksempel kan nævnes Jesper Bay, direktør for Danske Koncert- og Kulturhuse (DKK), eller Anders Hede, kommerciel chef for Musikhuset Aarhus, som har udtalt følgende om sin rolle som underviser:

– Som forholdsvis ny underviser på Innovative Music Management er det en fornøjelse for mig at opleve, hvordan kursisterne går til opgaven med entusiasme og nysgerrighed. Det er også helt tydeligt, at der er en fælles opfattelse af og forståelse for, at musikbranchen er meget mere og andet end et par stramme læderbukser, et godt riff og en højdespringer på streamingtjenesternes Top 10. Deltagerne klædes godt på og får et overblik over musikbranchens mange opgaver og funktioner. Resultatet er, at de efterfølgende selv kan klare meget mere af det hele eller vælge at fokusere på et specifikt område, som interesserer dem mest. Flere af deltagerne har kontaktet mig efterfølgende med uddybende og opklarende spørgsmål, og det fortæller mig, at de er seriøse omkring forløbet, og ikke bare er her for at slå tiden ihjel.

En af forløbets øvrige undervisere er Simon Mark Sørensen, som tidligere har har arbejdet med Product Management og A&R (Artist & Repetoire) hos Universal Music Denmark. Han har med andre ord arbejdet med eksempelvis udgivelsesprocessen for den enkelte artist og med scouting af nye talenter, som skulle ‘signes’ hos Universal. Pladeselskabet er det største af sin slags på verdensplan, og huser stjerner som Kendrick Lamar og Rihanna, men også mere upcoming stjernefrø som Hjalmer, Sigrid og Maggie Rogers.

Simon er multi-iværksætter, og har siden tiden hos Universal stiftet konsulentvirksomheden B Group, der uddanner musikbranchen og dens fremtidige talenter. Han har derfor taget sin erfaring som talentudvikler hos Universal med til sit arbejde som direktør for den virksomhed, der blandt andet står bag Innovative Music Management.
B Group har kursusforløb i flere byer i både Danmark og Sverige, hvilket gør Innovative Music Management til Nordens største musikbrancheforløb. Herigennem har virksomheden en stærk tilknytning til musikbranchen med en lang række af samarbejder med artister og kyndige profiler. Af referencer kan blandt andet nævnes Carlsberg, SmukFest, Roskilde Festival og selvfølgelig også Universal Music.

Musikbranchen kan være svær at gøre sig klog på, men er du nået hertil i artiklen, er du alligevel kommet et skridt nærmere. Hvis det har interesse, så er der netop åbnet for ansøgning til forløbet Innovative Music Management, som du kan læse meget mere om her.

Martin Rahbek
martinrahbek@bandsoftomorrow.com