bandsoftomorrow.com | Ugens Upcoming: Theo X

Ugens Upcoming: Theo X



Foto: Nanna Fredskov Andersen

Denne Ugens Upcoming byder på ærlig, kærlig og dansabel “Glam Pop”, der kan forvandle selv den mest grå mandag til en feel-good og farverig fest. Tag derfor rigtig godt imod Theo X. 


Sponsoreret af

København-baserede Theo X lærte at spille guitar som 11-årig af den syv år ældre Janus, der boede længere nede af vejen i barndomsbyen Holbæk. Målet var at kunne synge til de akkorder, han lærte at spille på guitaren. I starten var tonerne svære at ramme, men stædigheden drev den i dag 27-årige musiker til at blive ved med at øve sig. Og heldigvis for det. Det har nemlig indtil videre ført til tre ekstremt catchy tracks indenfor “Glam Pop”, som Theo X selv har døbt sit musikalske univers. En sprudlende og farverig sfære, der bæres frem af gode melodier og ærlige historier, sitrer af skøn energi, og på det kraftigste opfordrer dig til at kridte danseskoene i en fart.

Men med inspirationskilder som Bob Dylan og George Michael er det også meget svært at gå galt i byen. Ja, faktisk har den største drøm for Theo X altid været at blive den danske pendant til George Michael, ligesom de store turnéer i både ind- og udland med dertilhørende sjove oplevelser i tour-bussen også står højt på ønskelisten. 

Du kan lære den charmerende glampopper meget bedre at kende herunder, mens du lytter til hans seneste track, “You Don’t Wanna Dance”.

Hvem er Theo X?

Hvis vi springer helt ned i frøperspektiv, så bruger jeg størrelse 42,5 i sko. Jeg er 27 år gammel og bor i København. Jeg vaper (ryger e-cigaret, red.) til dagligt men tager den sjældent med i byen, da jeg synes, det er en pinlig maskine. Jeg har været på kur siden jeg var 15 år gammel og snakker generelt for højt.
Som menneske og musiker har jeg altid sat en ære i ærlighed. Det håber jeg skinner igennem i alt hvad jeg laver, samt hvis man ser mig på en scene, eller møder mig på gaden. At være god ved andre mennesker synes jeg er den vigtigste kvalitet man kan have, og en kvalitet man altid kan forfine. Lige siden jeg kan huske, har jeg haft stjerner i øjnene og drømt om at synge og stå på en scene.

Hvordan vil du beskrive din lyd?

Jeg laver det jeg selv kalder “Glam Pop”. Musik, der er meget “in your face”, og veksler imellem det overpolerede og upolerede. Ærlige historier og gode melodier. En lyd, der ikke er bange for at tage chancer og lyde forskelligt fra single til single. Jeg synes jo selv, jeg laver mainstream popmusik, men jeg bliver altid sat på indie lister. Haha.
Jeg elsker at lave musik i nuet og ikke være begrænset af, at det skal lyde på en bestemt måde. Lidt a la “Dagens Fangst” på en restaurant. Det vi fangede i studiet er det, der kommer ud.

Hvordan startede du?

Det startede rigtigt da jeg var 11 år og Janus, som boede på samme vej som mig i Holbæk, sagde, at han gerne ville undervise mig i guitar. Han var 7 år ældre og uendeligt sej. Jeg lånte en guitar af en af mine forældres venner og gik igang med at få undervisning hos ham. De første mange år kunne jeg ikke ramme en tone imens jeg spillede på guitaren, men jeg blev stædigt ved, da det eneste jeg skulle bruge den guitar til, var at spille akkorder jeg kunne synge til. Med tiden lærte jeg også at ramme tonerne, og begyndte at skrive mine egne sange.

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver din musik?

Enten kommer jeg i studiet med en sang eller en idé. Eller også laver jeg et track sammen med en producer, som vi udformer sammen. Hvis jeg ikke selv kommer med en idé, så sidder jeg i virkeligheden bare og venter på at tracket er kommet et sted hen, hvor jeg kan høre, hvad jeg vil med det. Det er det magiske øjeblik i sangskrivningen. Når en hel sang begynder at udfolde sig foran én, og man nærmest ikke kan få skrevet ideer og melodier hurtigt nok ned eller indspillet dem hurtigt nok. Man kan slet ikke sidde stille. Så tænder jeg altid en optager, så jeg altid kan vende tilbage til noget jeg har sagt eller sunget. Det er typisk der de bedste melodier og historier opstår, og optageren gør at man ikke mister noget.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

Når jeg bliver spurgt om det, siger jeg altid Bob Dylan. Det lyder måske underligt når man hører min musik, men det tror jeg det er. Bob Dylan er jeg vokset op med, og det var de første sange jeg lærte at spille på min guitar. Senere brugte jeg al min tid på at være Bob Dylan. På et tidspunkt gik det op for mig, at jeg ikke var Bob Dylan, og så skal man ligesom finde sig selv, og bruge al sin tid på ikke at være Bob Dylan. Så fandt jeg mig selv. Jeg knuselsker også en mand som George Michael. Det gjorde vanvittigt meget indtryk på mig, at han var åbent homosexuel, musiker og succesfuld. Drømmen har altid været at blive den danske George Michael. Han var befriende for mig.

Hvad er på din pladespiller lige nu?

Bon Iver 22: A, Million. En af de bedste plader, der nogensinde er lavet, hvis du spørger mig.

Hvad er du i gang med lige nu (på musikfronten)?

Jeg er igang med at få nye sange til at fungere live. Så jeg bruger meget tid i øveren med bandet. Udover det, er jeg igang med at booke koncerter til næste år samt skrive nye sange. Jeg har også fået grønt lys på det mest ambitiøse projekt, jeg nogensinde har kastet mig over, som jeg glæder mig helt afsporet meget til. Desværre må jeg ikke rigtig fortælle om det endnu! Haha.

Hvad er drømmen?

Min drøm har altid været at leve af min musik. Lige nu drømmer jeg om at turnere med musikken. Igennem hele Danmark og hele verden. Sidde i en lille lorte-bus med mit skønne band, og bare grine og glæde sig til den næste koncert.

Indspilning, øvelokalet eller koncert – hvad foretrækker du?

Jeg elsker alle tre ting af hver sin grund. Indspilning er skabertrangen. Øvelokalet er perfektionismen og optimismen. Koncerterne er forløsningen. Skulle jeg vælge, så vælger jeg forløsningen.

Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

Min nyeste sang “You Don’t Wanna Dance”. Den sang er endt præcist som jeg gerne ville have den til. Typisk går der ikke mere end en uge efter jeg har udgivet noget, før jeg gerne vil lave det fuldstændigt anderledes. Den her er jeg dog stadig helt og komplet tilfreds med. Jeg havde et billede i hovedet da jeg skrev den, og det billede kommer stadig frem, når jeg hører den.

Hvis du ikke skulle lave musik, hvad skulle du så lave?

Psykolog, skolelærer, professionel golfspiller eller sådan en naturmand, der ved hvad planter hedder og som kan leve i naturen. Den sidste er dog ønsketækning, da jeg hader alle biller og insekter. Selv små sølvfisk i min lejlighed giver mig angst. Ville også gerne lave kunst, skulpturer, malerier og ryge cigaretter i et atelier og drikke rødvin af kaffekrus.

Hent Limelight app’en her:
Pernille Vingaard
pernillevingaard@bandsoftomorrow.com