06 dec Heartland føjer syv internationale navne til programmet – bl.a. Charlotte Gainsbourg og The Good, the Bad & the Queen
Foto: Charlotte Gainsbourg // Collier Schoor
Interpol, Charlotte Gainsbourg, The Good, the band & the Queens, Danni Brown og Kamasi Washington er bare nogle af de stjerner, der næste år indtager Heartland Festival.
Først Solange, så The Smashing Pumpkins og Die Antwoord og nu syv internationale navne mere. Heartland Festival, som næste år løber af stablen fra den 30. maj til 1. juni, har efterhånden trukket flere es op af ærmet, og det tegner lovende for de musikalske oplevelser, publikum kommer til at kunne opleve, når de altså ikke er til talks, mæsker sig i gastronomi eller ser på kunst.
Det er langt fra første gang, at Damon Albarn gæster Danmark, men med supergruppen The Good, the & the Queen er det et særsyn. 11 år er der gået, siden gruppen, bestående af Damon Albarn (Gorillaz, Blur), Simon Tong (tidl. The Verve), Paul Simonon (The Clash) og Tony Allen (bl.a. Felt Kuti) udgav deres første album, The Good, the Bad & the Queen. I november i år var der dog endelig nyt i form af albummet “Merrie Land”, og det er albummet, der nu bringer den alternative rockgruppe til Danmark.
Modsat The Good, the Bad & the Queen, er det ikke første gang, Charlotte Gainsbourg gæster Danmark. Hun spillede på Roskilde Festival i sommer, og om en uge, torsdag den 13. december, giver hun en udsolgt koncert i Store VEGA. Der er heller ikke noget at sige til, at den fransk-britiske kunstner er populær, for hun har med eksperimenterende, alternativ electropop skabt et unikt univers, hvor de franske aner spøger, og melankoli og mystik dominerer det lydtætte univers. Det har vi senest hørt på det anmelderroste album Rest fra 2017.
Kamasi Washington har gjort noget, de færreste saxofonister har anno 2018. Han har skabt sig et navn på mainstream-scenen på trods af, at jazz ikke umiddelbart topper hitlisterne. Det har han blandt andet gennem sit arbejde med artister så varierende som Kendrick Lamar og Flying Lotus til indie-gruppen Broken Bells. Han udgav den 22. juni albummet Heaven and Earth og allerede igen den 29. juni kom EP’en The Choice. Washington har desuden imponeret i løbet af året med koncerter i både Pumpehuset og på Haven Festival.
Sidst men ikke mindst vil vi fremhæve rapperen Danny Brown, som indtil videre er første rapper på Heartland-programmet. Danny Brown passer med sit eksperimenterende take på hiphoppen godt ind i festivalens omfavnende lineup, og når man hører musikken – eksempelvis på det seneste album Atrocity Exhibition fra 2016 – kommer det ikke bag på en, at han er signet på sammen Label, Warp Records, som alternative kunstnere som Aphex Twin, Flying Lotus og Brian Eno.
Udover ovennævnte kunstnere er også Elbow, Interpol og Kris Kristofferson & The Strangers føjet til programmet.
OBS: Der stod i en tidligere version af denne artikel, at det var første gang, The Good, the Bad & the Queen gæster Danmark. Dette er ikke korrekt. Gruppen spillede på Operaen i København tilbage i 2017.