07 nov Unknown Mortal Orchestra – Store VEGA

Foto: Barbora Gadlinová
Venue: Store VEGA
Dato: Tirsdag den 6. november 2018

Unknown Mortal Orchestra tog Store VEGA med i deres neo-psykedeliske potpourri af forskellige genrer i en farvet fest. På trods af nogle enkelte lydmæssige irritationer og et for kort sæt, sluttede bandet fra New Zealand aftenen af med en rutineret dansefest.
[rwp_box id=”0″]
Det er ikke mange gange, man behøver at høre Unknown Mortal Orchestras sange, før de sidder fast i hovedet. Forsangeren Ruban Nielson har med sin flødestemme en fantastisk sans for at smøre sine lækre melodilinjer hen over sine alsidige musikalske kompositioner, der låner fra en bred vifte af forskellige musikalske stilarter og genrer, men hvor den neo-psykedeliske rockmusik skaber fundamentet. Aftenen startede rimelig ydmygt ved at hele bandet kom traskende ind på scenen, mens musikken og lyset stadig gav indtrykket af, at det var nogle lydmænd, der kunne være gået ind. Det spændte publikum spottede dem dog med det samme, og en stor jubel løb igennem salen, mens gruppen slog de første toner an med sangen “From the Sun”.
Koncerten startede ret intenst, da Nielson i slutningen af første nummer forærede en guitarhelt-solo til det fremmødte publikum. Der kom en storartet stemning fra start, da han besluttede sig for at vandre rundt i salen mellem alle de fremmødte, nøje fulgt af en lysmand, der holdt et lys i vejret, så ingen i salen var i tvivl om, hvor de bevægede sig rundt. Det virkede meget planlagt, men publikum var ellevilde med den uforudseelige manøvren rundt, hvor der da også var en oplagt mulighed for at få et godt indspark til sin snap-historie.
Guitarsoloen var en del af en glidende, jammende overgang til koncertens anden sang “Ffunny Ffriends”, der virkelig sad i skabet. På trods af at de to sange er fra forskellige albums, havde Unknown Mortal Orchestra formået at skabe en rød tråd, hvilket man generelt kan sige om hele koncerten. Der var en virkelig stærk sammenhængskraft mellem de forskellige sange, hvilket især blev båret på vej af de formidable psykedeliske jam-sessions. Bandet viste, at de turde strække deres sange ud i længere versioner, der blev bundet sammen af lange guitarsoloer, syrede cirkulerende grooves og fantastiske saxofonfigurer. Det var forfriskende at se deres egen lidenskab for psykedelisk rockmusik skinne igennem.
Desværre var lyden fra tid til anden for diskant. Dette galt især trommernes crashbækken, der var virkelig slem ved halen på en af de ellers gennemførte jams. Trommeslageren valgte at smadre løs på crashbækkenet – højst sandsynligt for at pointere at sangen mundede ud i et break. Det lød ganske forfærdeligt, og det var svært for mig at lægge mærke til opbygningen hos nogle af de andre instrumenter. Derudover kunne saxofonen og mikrofonen også træde frustrerende og diskant meget igennem, hvilket de især gjorde på de høje toner.
Desværre blev Ruban Nielsons vokal for svag i lydmixet. Det skal dog også pointeres, at han sang stærkt denne aften. Udover at være inspireret af en lang række forskellige genrer, kunne man i går fornemme, at han også er inspireret af en soul’et sangstil. Det kom især til udtryk i hans stærke præstation på sangen “Ministry of Alienation”. Et andet højdepunkt under aftenens koncert var den hårdt rockende “American Guilt”, hvor det skarpe, gennemtrængende guitarriff fik skabt en ekstase i Store VEGAs sal. Det var til et lysshow, som fik politisirener til succesfuldt at underbygge sangens temaer og strukturer.
Og lysshowet stemte generelt virkelig godt overens med bandets udtryk, og det var blandt andet med til at pointere breaks og markeringer i Unknown Mortal Orchestras neo-psykedeliske lydbillede. På nær under den forlængede version af sangen “So good at being in Trouble”, hvor det virkede til, at der var en, der missede et cue og satte noget lys for tidligt på, så var det visuelle aspekt af koncerten stærkt.
Desværre blev et af bandets hits “Multi-Love” spillet for hurtigt og manglede den ro, som gør den til en af deres stærkeste sange. Det var svært for mig at vurdere, om det var fordi, de ville skabe en fest i hurtigere tempo, eller fordi de startede den for hurtigt ved en fejl, men det fungerede i hvert fald ikke overbevisende. Det fik de til dels rådet bod på med deres dansefest til sangene “Hunnybee” og “Can’t keep checking my phone”, der sendte Store VEGA ud i efterårskulden med et smil på læben.
Man kunne dog godt have brugt nogle flere sange fra Unknown Mortal Orchestra. Koncerten virkede alt for kort, med dens længde på højst en time og et kvarter. Aftenen endte derfor med en lidt uforløst fornemmelse til en ellers smart og gennemtænkt koncert fra Unknown Mortal Orchestras side.