30 nov Ugens Uimodståelige // Uge 48
Foto: Obongjayar // Duncan Loudon
Ugens Uimodståelige er vores bud på de lækreste nye sange udgivet inden for den seneste uge af artister fra både ind- og udland, store som små, indie og etablerede. Om du er til pop, hiphop, rock, elektronisk eller et eller andet midt imellem, så er der forhåbentligt guf at hente på playlisten.
Obongjayar – “Never Change”
Vi har tidligere kastet kærlighed efter den britiske musiker Obongjayar, og fremhævede ham blandt som en artist man skulle holde særlig godt øje med i 2018. Bag kunstnernavnet finder vi Steven Umoh, der i 2016 debuterede med EP’en Home der blev fulgt op af 2017-EP’en Bassey. Selvom den London-baserede artist de sidste mange år har boet i England, er han født i Nigeria, hvor han også har levet de første 17 år af sit liv. De afrikanske rødder har sat sit aftryk på Stevens musikalske udtryk, når han krydrer jazz, soul og spokenwords med en gedigen omgang afrobeat. Selv samme elementer er på spil i den nye lækre kalypso-single “Never Change”, som han i dag har langet over disken. Du har mulighed for at opleve artisten in-concert, når han til februar skal optræde til den københavnske en-dags-festival JOURNEY.soul sammen med artister som Coco O. Liss og Selma Judith.
Lila Drew – “november”
På listen over ugens uimodståelige hits kan du finde den spirende R&B-artist Lila Drew, der tidligere på året debuterede med førstesinglen “faded/2am” hvor hun fik selskab af den amerikanske rapper Goldlink. I dag er den London-baserede artist på banen med andensinglen “november”, der leverer massere af kræs for øregangen. Lilas soul’ede og forførende vokal bølger let hen over det laid back R&B-track, der looper de lækre, melodiske sekvenser. Det ser lovende ud for den unge upcoming artist, som vi anbefaler, at du holder et vågent øje med i den kommende tid.
Iris Gold – “Keep The Light On”
Dansk-jamaicanske Iris Gold, der er i dag på banen med singleudspillet “Keep The Light On”, har for alvor fået vind i sejlene. Hun debuterede tilbage i 2015 med “Goldmine”-singlen og har siden udgivet hits som “Colour Trip” “All I Really Know”. Artisten blev hurtigt opdaget af nogle af musikbranchens helt store kanoner, hvilket sikrede hende support-gigs for kunstnere som Miguel, Taylor Swift og Robbie Williams, og til januar lægger artisten også vejen forbi den hollandske Eurosonic Festival. “Keep The Light On” bringer et lækkert miks af hiphop, R&B og pop, toppet af med Iris’ super sprøde vokal og nummeret er derfor også næsten selvskrevet til at komme på playlisten. Vi har desuden hørt en lille fugl synge om, at Iris brygger på et kommende debutalbum – en nyhed vi er ret begejstrede for her på redaktionen.
Ellers tilføjet:
The Chairman – “Elevator”
Alice Merton – “Funny Business”
Free Money – “Moving On”
Olive B – “Fine Wine”
Grimes – “We Appreciate Power – HANA”
Chance the Rapper – “My Own Thing”
KAKKMADDAFAKKA – “Naked Blue”
Men I trust – “Say, Can You Hear”
The 1975 – “I Always Wanna Die (Sometimes)”
Mac Miller – “Dunno – Recorded at Spotify Studios NYC”
Shallou – “count on”
RY X – “YaYaYa”
Circa Waves – “Movie”
Earl Sweatshirt – “December 24”