02 nov PREMIERE: Danske MARY JEAN slipper tribal pop-singlen “The In-Between” med atmosfærisk musikvideo
Foto: Magnus Vendelbo
Den danske tribal pop-sangerinde MARY JEAN forkæler os på sådan en fredag morgen, når hun slipper singlen “The In-Between” med dertilhørende stemningsfuld musikvideo.
Vi har tidligere udtrykt vores begejstring for den aarhusianske tribal pop-artist MARY JEAN, og er derfor også super glade for kunne premiere artistens dugfriske single “The In-Between”. De nye toner akkompagneres af en tilhørende flot musikvideo og b-side tracket “Under the Jungle Green”, der med garanti kan give dig en rolig og behagelig start på din fredag morgen
På den nye single bliver MARY JEANs fascination af det orientalske, eksotiske og organiske meget tydeligt. Kunstneren har en særlig evne til at kunne sammenkoge elementer af asiatisk spiritualitet og afro-rytmer til alternativ, eksperimenterende og velsnedkereret tribal-pop, og denne nye udgivelse er ingen undtagelse.
De organiske toner fra “The In-Between” akkompagneres af smukke visuelle rammer. Her danses en stemningsfyldt og rytmisk afro-dans af artisten og to kvinder, i det spejlblanke hav, mens solopgangen hersker i baggrunden. Derudover er musikvideoen peppet op med kalajdoskopiske visuals. Videoen er et glimrende supplement til nummerets organiske, atmosfæriske toner, bestående af sfærisk synth, afrikanske trommer og MARY JEANs smukke og luftige vokal.
Om videoen forklarer MARY JEAN:
– Med musikvideoen vil jeg fremhæve sangens mytiske univers – en slags skabelsesberetning, hvor solopgangen, havet, kvinden og dansen symboliserer alt den fantastiske urkraft og skaberkraft, som vi alle indeholder og er forbundet med.
Også lyrikken fra “The In-Between” trækker på dybe, filosofiske og spirituelle tanker, hvor kunstneren blandt andet har fundet stor inspiration i taoismen:
– “Jeg skrev sangen i en tung og bekymringsfuld tid i mit liv, hvor jeg havde brug for at sætte mig selv fri. Jeg blev i den tid betaget af taoismens fortællinger om mellemrummet og tomhed som potentialerigt. Ud af dét opstod sangen som et slags personligt manifest, der skulle give mig modet til slippe mine destruktive følelser og tanker, og til at være åben, stole på det gode og noget større end mig selv” forklarer MARY JEAN.
Du kan opleve den talentfulde kunstner in-concert, når hun den 7. november agerer support for de amerikanske Trampled by Turtles. Indtil da vil vi anbefale dig, at du starter din fredag formiddag til tonerne af med MJs stemningsfyldte univers!
Du kan se (og høre) “The In-Between” her: