fbpx

Ugens Upcoming: Nörberg

Foto: Anton Frisgaard

Denne uges upcoming er leveringsdygtig i elektronisk nordic noir. Han komponerer melodisk, mørk og synth-tung musik, toppet af med dyb, tankevækkende lyrik og drømmer om en dag at kunne skrive et samarbejde med elektro-ikonet James Blake på sit musikalske CV. Tag godt imod Nörberg!


Sponsoreret af

Vi har i denne uge rettet blikket mod et ganske nyt og spirende musikalsk projekt. For blot en måned siden teasede den danske artist Nörberg sit eksperimenterende lydunivers med debutsinglen “To Invent A Color”, der også er det første singleudspil fra kunstnerens kommende debut-EP, som efter sigende skulle lande i 2019 (og rumour has it, at der også lander et debutalbum samme år).

Bag kunstnernavnet finder vi den københavnske sanger og komponist David Nørlund Wiberg, der forud for Nörberg-projektet har udgivet musik under artistnavnet Sleepless. Ganske imponerende skriver, synger og producerer den unge multikunstner sin musik på egen hånd, og man skal ikke lytte særligt længe til det nye nummer, før man bliver blæst bagover af hans musikalske talent.

I presseteksten omtales Nörberg som “det perfekte bastardbarn mellem Thom Yorke og James Blake” – en beskrivelse der egentlig er meget rammende for det lydunivers, som den unge musiker serverer. Det dynamiske “To Invent A Color”-track er en eksperimenterende elektronisk sag, hvor tunge trommer, en trippende bas og rigelige mængder synth slår en tung, mørk Nordic Noir-stemning an. Særligt fængende er Nörbergs skrøbelige stemme, der fraserende indhyller nummeret i en halv-dyster tilstand, og som eskalerer i en glasklar falset – en meget fin vokal, der står i kontrast den tunge elektroniske, maskinelle lyd.

Artisten udfordrer den nordiske lyd med sine orientale fraseringsstrategier, og en stakåndethed der understreger sangens tematiske omdrejningspunkt. Og det er de helt tunge og alvorlige emner, der tages op på det nye nummer. De elektroniske sekvenser akkompagneres af Nörbergs krøllede lyrikunivers, der forsøger at indkapsle hans fortvivlede kamp imod sin egen psyke, angst og depression: at rejse sig fra depressionen og angstens kløer kan føles ligeså uoverskueligt som at opfinde en ny farve – deraf titlen “To Invent A Color”.

Du kan lære Nörberg at kende nedenfor, hvor vi har taget os en lille snak med det spirende talent.

Hvem er Nörberg?

Nörberg er en 24-årig kunstner, der synger emner til overfladen, som vi alle går og undertrykker eller ikke får talt nok om.

Hvordan vil du beskrive din lyd?

Jeg vil beskrive den som værende tung og mørk, men med opløftende og storslået øjeblikke. Det er kolde elektroniske trommesekvenser og varme analoge synthesizer-klangflader. Blandet med en ekspressiv vokal, der i det ene øjeblik kan være intim og indadvendt, men i det næste øjeblik være intens og målrettet.

Hvordan startede du?

Det har været en lidt løbende proces. Som teenager spillede jeg teater og sang i musicals, samtidig med at jeg skrev digte og sange ved siden af. Med tiden begyndte jeg at producere og eksperimentere med forskellige genrer indtil at jeg forelskede mig i elektronisk musik og den frihed, der er i at kunne lave alting selv.

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver din musik?

Det er et meget rodet forløb. Nogle gange starter et værk ved, at jeg sidder og lyddesigner på en synthesizer. Andre gange sidder jeg ved klaveret og finder akkorder og melodier, jeg så overfører til synthesizere bagefter, det er lidt 50/50. Sangteksterne skriver jeg altid før musikken og så er det igen lidt tilfældigt om jeg tilpasser en komposition til sangen, eller om jeg tilpasser sangen til en komposition. For det meste så laver jeg dog ca. 70% af mine værker på 1 dag. Så går jeg i flere måneder og retter, tilpasser og nogengange laver det hele om. Min hjerne kører med tusinde kilometer i timen 24/7, så jeg har for vane at arbejde på 4-5 værker på en gang. Jeg laver også alting selv. Alle synthesizer lydende lyddesigner jeg fra bunden, jeg mixer det hele, skriver det hele, indspiller det hele osv.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

James Blake var den kunstner, der åbnede mine øjne for hvor smuk elektronisk musik kan være. Han er hele årsagen til, at jeg blev interesseret i elektronisk musik. Den synthesizer jeg hovedsageligt bruger i mine værker er en Prophet 08, som er præcis den samme som han bruger. Hvor James Blake er min største inspiration i forhold til produktion og komposition, så er det nok Chet Baker som er min største inspiration, når det kommer til at synge. Han havde en nerve og en intimitet i sin måde at synge på, som rør mig dybere end nogen anden kunstner. Man kan bare mærke på ham, at det kommer dybt inde fra.

Hvad er på din pladespiller lige nu?

Lige for øjeblikket lytter jeg meget til Nina Simones “Live in Paris” og “Little Girl Blue”, som komplimenterer det sene efterår rigtig godt. Så lytter jeg også meget til Emil Duvier’s debut plade “Pieces” som i min optik er en af de stærkeste nye danske plader i år.

Hvad er du i gang med lige nu?

Jeg er ved at lægge sidste hånd på min debut-EP, som jeg har arbejdet på det sidste halvandet år. Jeg føler, at det er en stærk debut, og den lyder ikke som noget andet eller nogen andre. Så planlægger jeg også en masse koncerter i vinteren og foråret i 2019. Hvilket jeg glæder mig helt vildt til!

Hvad er drømmen?

Jeg har det lidt svært med at bruge ordet drømme. Jeg vil hellere sige mål. Så mit mål er at lave en masse plader og tournere verden rundt. Jeg kan ikke forestille mig noget bedre end at bruge 1-2 år på at lave et album, tage ud og tournere, komme hjem og starte forfra. Skulle jeg nævne en drøm, så ville det nok være at lave musik sammen med James Blake, det ville være den ultimative anderkendelse af min musik.

Indspilning, øvelokalet eller koncert – hvad foretrækker du?

Jeg plejer at sige, at jeg foretrækker at være i studiet og skabe, men jeg bliver nødt til at optræde! I studiet kan jeg fordybe mig og give slip på alle de tanker, spekulationer og følelser jeg går med. Men det er kun på scenen, at jeg rigtig kan mærke kontakten mellem min musik og publikum. Det er 2 sider af musikken og jeg vil ikke være foruden nogen af dem. Øvelokalet derimod føles meget som arbejde, men det er nok fordi jeg pt. optræder solo.

Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

Så bliver det min næste single, som jeg desværre ikke kan røbe navnet på endnu. Det er et meget intimt værk, der handler om at smide kærligheden væk. Ikke kun romantisk kærlighed men også venskabelig eller familiær, eller anden, alt efter hvordan du vil fortolke det. Det er en sang som jeg føler de fleste kan relatere til.

Hvis du ikke skulle lave musik, hvad skulle du så lave?

Så skulle jeg enten male eller fotografere. Jeg gør begge dele i forvejen og har gjort det ligeså længe, som jeg har lavet musik. Uanset hvad ville jeg ende i kunstverdenen. Min skabertrang er alt for stærk til at lave andet.

Hør gratis musik ved at hente Limelights app her

Tags:
Sofie Axelsen
sofieaxelsen@bandsoftomorrow.com