fbpx

Ugens Uimodståelige // Uge 47

Foto: Billie Eilish//PR

Ugens Uimodståelige er vores bud på de svedigste nye sange udgivet inden for den seneste uge af artister fra både ind- og udland, store som små, indie og etablerede. Om du er til pop, hiphop, rock, elektronisk eller et eller andet midt imellem, så er der forhåbentligt guf at hente på playlisten.

Billie Eilish – “come out and play”


Billie Eilish bliver mere interessant, jo flere numre hun udgiver, og det er “come out and play” endnu et eksempel på. Nummeret blev præmieret i torsdags i Zane Lowes show på Apple Music Beats 1, og det er en del af Apple Musics “Share Your Gifts” kampagne i forbindelse med julen, der nærmer sig. Ligesom at sidste single “when the party’s over” var en kuldegysningsfremkaldende nedtonet hymne, opererer “come out and play” i det helt simple og lavmælte. Den starter med et elegant og sart guitarspil, som følges op af den blot 16-årige Eilish’ skrøbelige og fine vokal. Man kan næsten fornemme sneen falde lige så stille.

A$AP Rocky – “Sundress”


A$AP Rocky er endelig tilbage med sit første udspil siden det seneste album Testing fra maj i år. “Sundress” er co-produceret af Danger Mouse, som sjældent skuffer, og det er måske det mest psykedeliske track, Rocky har udgivet til dato. Det skyldes nok, at nummeret er bygget op omkring en sample af Tame Impalas “Why Won’t You Make Up Your Mind?”. Blandingen af australiernes upbeat nummer og mesterlige groove falder i perfekt spænd med Rockys blanding af sang (ja, den er god nok, han synger faktisk ret godt) og rap.

AMA – “Monochrome”


Debutsinglen “Monochrome” tegner lovende for den britiske R&B-artist og model AMA. “Monochrome” er udgivet på pladeselskabet Dirty Hit (bl.a. The 1975, The Japanese House og Pale Waves), og er et attitudefuldt, laid-back og catchy nummer, der trækker på både rendyrket pop, R&B og elektroniske produktioner, og mon ikke det markerer begyndelsen på en spændende karriere for den spritnye London-artist. “Monochrome” er desuden ankommet sammen med en kærlighedsfuld musikvideo, som du kan tjekke ud her.

Ellers tilføjet:


Sam Fender – “Roundshop Kardashians”
303 – “Whisper”
slowthai & Mura Masa – “Doorman”
The Streets – Call me in the Morning”
GRANT – “Changed My Mind”
Perfume Genius – “Not for Me”
Your Love – “Something New”
Kå – “Ingen Stress”
Hajk – “Keep Telling Myself”

Nikoline Skaarup
nikolineskaarup@bandsoftomorrow.com