09 nov Ugens Uimodståelige // Uge 45
Foto: Ursula Marcussen
Ugens Uimodståelige er vores bud på de svedigste nye sange udgivet inden for den seneste uge af artister fra både ind- og udland, store som små, indie og etablerede. Om du er til pop, hiphop, rock, elektronisk eller et eller andet midt imellem, så er der forhåbentligt guf at hente på playlisten.
CHINAH – “Give Me Life”
Den danske electro-darling CHINAH er i dag ude med debutalbummet Anyone, og de har taget deres bløde elektropop i en både hårdere, mere rå og mørkere retning. Det fungerer helt vildt godt på nummeret “Give Me Life”, som sender industrielle lydbølger hele vejen ned til fødderne, der sender dem videre op til den del af hjernen, der giver dig lyst til at tage på klub og danse natten lang. Nummeret tangerer til en dansk version af Kelis club-banger “Milkshake”, og det er alligevel imponerende at skabe et nummer med samme følelse det hit.
Yellow Days – “What’s It All For?”
Det her nummer fra UK-sangeren og sangskriveren George van den Broek aka Yellow Days er bare helt vildt lækkert. I bedste Mac DeMarco-stil synger van den Broek dovent henover psykedelisk indiepop, funk, lidt soul, lidt alt det, der gør godt. Nummeret slutter med en instrumental outtro, hvor quirky soli vikler sig ind og ud af hinanden under det fortsat funky og chillede beat.
Nilüfer Yanya – “Heavyweight Champion of the Year”
Det britiske stjerneskud Nilüfer Yanya, som om ikke så forfærdelig længe gæster Danmark som support for Interpol, er på banen med den eksperimentelle indie-godte “Heavyweight Champion of the Year”. Endnu engang står hendes sprøde, karakteristiske vokal og guitarspil i fokus, mens de smukke korharmonier bryder det rå udtryk i det enkle lydlandskab. Endnu et lovende udspil fra den lovende kunstner, som i starten af året var på vores liste over 18 internationale artister, man skal holde øje med i 2018. Lov os, at du hører nummeret færdigt, så du får den episke kulmination med.
Ellers tilføjet:
Anderson. Paak – “Who R U?”
Rosalía – “Bagdad”
Júníus Meyvant – “Let It Pass”
Jim Junior – “Is It The Right Time”
Iceage – “Balm of Gilead”
Foster the People – “Worst Nites”
MONTI – “Sit Down”
Two People – “In the Garden”
$HYBXI – “Loony Tunes”
Shy Shy Shy – “Doggystyle (Pretty Please)
Julia Jacklin – “Head Alone”
Imperial Daze – “Man Out of Myself”
Major Murphy – “Come By Sunday”
Sorry – “Starstruck”
Methyl Ethel – “Real Tight”