fbpx

Har du hørt om brancheforløbet Innovative Artist Academy?

Foto: Stock

Her på redaktionen forsøger vi med vores nyheder at dække nye såvel som “gamle” artister, der rører på sig eller er med til at sætte scenen inden for dansk eller international musik. Tænker du et eller andet sted, at der en dag godt måtte være en nyhed om dig? Men du mangler de redskaber, der skal til for at kickstarte din karriere, eller blot til at få den på rette kurs?
I så fald skal du læse med her, hvor vi bringer en lidt anderledes nyhed om brancheforløbet Innovative Artist Academy, der hjælper musikere med at tage det næste skridt i deres karriere.
Innovative Artist Academy er et kursusforløb bestående af syv moduler, hvor man bliver sat ind i nogle af de brancherelaterede emner, der er vigtige for at kunne udvikle sig enten som producer, artist eller sangskriver. Modulerne kommer blandt andet omkring PR- og marketing-strategier, sociale medier, sangskrivning og booking af live-optrædener.
Én af de artister, der netop trængte til et skub i den rigtige retning og brugte Artist Academy til det, er Mads Jacobsen, en ung singer/songwriter, som gerne ville starte sin musikerkarriere op. Om forløbet udtaler han blandt andet:
“Innovative Artist Academy har taget mig skridtet videre mod min store drøm. Jeg har fået en masse gode kontakter som jeg ikke havde inden forløbet. Det gav mig lysten og håbet om at fortsætte jagten efter min drøm, og gav troen på mig selv.”
Vil du vide mere om Mads og hans erfaring med at kickstarte karrieren ved hjælp af Artist Academy, kan du læse hele interviewet med ham her.
For at afvikle forløbet er der tilknyttet en række af undervisere, som alle har baggrunde og erfaring i musikbranchen. På den måde bliver kursister hos Artist Academy præsenteret for individer, der skaber referencer til mange brancherelaterede brands, heriblandt Universal Music, PDH Music, Vega, Train og Smukfest.
Læs mere om brancheforløbet Innovative Artist Academy.
Ansøgningsfristen for at følge forløbet i denne omgang er nu på søndag.

Martin Rahbek
martinrahbek@bandsoftomorrow.com