fbpx

10 hurtige til… Haiku Hands

Foto: PR

De er et af de mest hypede nye navne i Australien lige nu, og vi forstår godt hvorfor! Lørdag den 3. november kommer de forbi Ideal Bar i København, og vi har i den anledning sendt vores 10 hurtige spørgmål efter pigerne i Haiku Hands, som har sendt 10 hurtige svar retur. 
Australske Haiku Hands har senest udgivet singlen “Squat” i samarbejde med producerne og multiinstrumentalisterne i gruppen True Vibenation, og da vi i sidste måned inkluderede nummeret på Ugens Uimodståelige-playlisten, kaldte vi det en “humoristisk indie-agtig udfordring til DJ Snakes seneste Cardi B, Selena Gomez- og Ozuna-samarbejde “Taki Taki”. Pigerne laver hårdtslående alternativ dansemusik, der trækker på både pop og hiphop, og har på baggrund af den nye single “Squat”, “Not About” og “Jupiter” høstet en skov af roser og velfortjent opmærksomhed verden over.
Humor, tung bas, koordinerede dance moves og finurlige popmelodier er et udpluk af, hvad vi fik at opleve, da vi tidligere på året oplevede Haiku Hands på The Great Escape Festival i Brighton, og hvad vi håber, de også bringer med til Ideal Bar på lørdag.
Kernen af Haiku Hands er Claire Nakazawa, Beatrice Lewis og Mie Nakazawa, som betegner sig selv som et kollektiv og opererer inden for både visuel og auditiv kunst.
Lær dem bedre at kende lige her:

Tre ord, der beskriver vores musik er…

– Glad, livligt kaos.

Vi begyndte at lave musik fordi…

– Vi alle elsker at danse, være forbundet og føle os frie og glade.

Vi får inspiration fra…

– Musik, andre artister, visuel kunst, samtaler og livet – blandt andet.

Den bedste koncert, vi nogensinde har spillet var…

– Vores headline warehouse-fest lige før vi begyndte denne her Europaturné. Der var så mange nye og gamle venner der, og viben var elektrisk.

Det sejeste sted, vi kunne forestiller os at spille, er…

– I Japan.

Hvis vi ikke var musikere, ville vi…

– Højst sandsynligt sove en smule mere, og ikke komme til København på en lørdag aften.

Vores yndlingsact lige nu er…

– Cardi B.

Det vigtigste for os, når vi laver musik, er…

– Budskabet og dansbarheden.

Når folk lytter til vores musik, skal de…

– Bevæge deres kroppe, grine og have en virkelig dejlig følelse inden i.

Vores kommende show i København bliver…

– En masse dansen og blive virkelig varm.

Nikoline Skaarup
nikolineskaarup@bandsoftomorrow.com