Sigrid er på banen med en festlig musikvideo til “Sucker Punch”-singlen

Foto: PR

Den norske pop-komet Sigrid diskede tidligere på måneden op med det lækre “Sucker Punch”-track, og nu er den unge sangerinde tilbage med en akkompagnerende musikvideo til oktobersinglen.
Det er en lysende fremtid, der står skrevet i stjernerne for det unge pop-ikon Sigrid. Med hits som “Don’t Kill My Vibe”, “Everybody Knows” og “Stranger” på bagen, har den norske popdarling for alvor placeret sig blandt den internationale pop-elite, med over 400 millioner streamings på verdensplan. Hun er senest aktuel med den anmelderroste Raw-EP, efterfulgt af den festlige og ørehængende single “Sucker Punch”.
I dag langer den blot 22-årige Sigrid godter over disken, idet hun slipper musikvideoen til “Sucker Punch” løs for de mange fans. Videoen, der er lavet i samarbejde med instruktørerne AB/CD/CD, er en festeksplosion i tråd med de legende single-toner. Her følger vi Sigrid der, halvt dansende, vandrer rundt på en atletikløbebane i takt til musikken samtidigt med at hun besøger forskellige party-settings.
Om videoen forklarer Sigrid:
– The video is a bit mad, and that’s the whole point, as there’s a lot going on in the song. It’s filmed in London and the set design was so good, what a team. I hope people have fun watching it; and dance, sing and laugh. If you’re wondering if you can buy the Sigrid Tacos…we should make that happen!
Ud over at spille en række udsolgte headlinerkoncerter, skal den norske sangerinde næste år agere support for både George Ezra og Maroon 5. Alt dette sker i kølvandet på anmelderroste acts på festivaller som Reading, Roskilde og Coachella samt optrædener til The Nobel Peace Prize-koncert, The Late Late Show og The Graham Norton Show.
Vi er ret begejstrede for det nyeste skud på stammen fra charmerende Sigrid, som du kan høre (og se) lige her:

Tags:
Sofie Axelsen
sofieaxelsen@bandsoftomorrow.com