Norske Amanda Delara udgiver den retfærdighedssøgende single “Soldiers”

Foto: Christian Bastiansen

I dag er der nye toner fra den norske sangfugl Amanda Delara i form af nummeret “Soldiers”. Et stærkt udspil, der allerede har sneget sig ind som ugens “låt” på det norske P3. 
Tidligere på året var hun aktuel med EP’en Running Deep. Nu er den norske singer-songwriter Amanda Delara klar med endnu et nyt udspil fra det velproportionerede pop-maskineri – og det er allerede blevet godt modtaget. “Soldiers”, som nummeret hedder, er nemlig blevet udvalgt som ugens “låt” på det norske P3. En udvælgelse, der er fuldt ud berettiget.
For ikke alene er “Soliders” et stærkt, melodiøst popnummer, krydret med Delaras velklingende vokal, et sprødt guitarriff og et yderst catchy og stomp-tenderende omkvæd. Der ligger også en dybere mening bag nummeret. Sangerinden har nemlig dedikeret “Soldiers” til de uskyldige civile, der desværre ofte indblandes i forfærdelige og uretfærdige krige rundt om i Verden. Om nummeret udtaler Amanda Delara:
Soldater er soldater. Sivile er ikke soldater, de burde ikke trekkes inn i krig. Det bør skje utenfor landsbyer. Dette er en no-brainer.. Likevel så skjer det. Det er slike saker som får blodet mitt til å pumpe. Det er dette jeg brenner for, og jeg sier det jeg føler.
Der har været godt gang i tourbussen henover sommeren, hvor Amanda Delara har givet koncert på mere end 20 festivaler i blandt andet Norge, Danmark, Sverige og Holland. Oven på den nye udgivelse drager sangerinden endnu engang ud på landevejen – denne gang på en Norgesturné, der rummer mere end 20 koncertdatoer. Her vil hun blandt andet gøre holdt ved Rockefeller i Oslo til november.
Du kan høre dagens nye Delara-udspil lige her:

Pernille Vingaard
pernillevingaard@bandsoftomorrow.com